Ni russiske soldater døde af druk på samme dag

Ni russiske soldater døde af druk på samme dag
Historikeren Jakob Seerup har fået styr på de 30 russiske grave fra Anden Verdenskrig i Allinge. Foto: Jacob Jepsen
| ABONNENT | 5. APR 2021 • 05:58
| ABONNENT
5. APR 2021 • 05:58

FARVEL TIL RUSSERNE

Selv 75 år efter de russiske soldaters afrejse fra Bornholm, er det muligt at skrive nyheder om deres tilstedeværelse – eller i det mindste at gøre nye opdagelser.

Det konstaterer Jakob Seerup, som er ph.d. og museumsinspektør på Bornholms Museum, og han ved, hvad han taler om, eftersom det er ham selv, der på det seneste med et konkret udbytte har forsket i begivenhederne, som fandt sted i forbindelse med afslutningen på Anden Verdenskrig.

Det har han gjort i forberedelse til museets særudstilling her ved 75 års-jubilæet for den sovjetiske afrejse fra Bornholm, som fandt sted den 5. april 1946. Mens resten af Danmark fejrede befrielsen fra nazisterne, som blev annonceret om aftenen den 4. maj 1945, gik det katastrofalt anderledes til på Bornholm. Her bombede Sovjetunionen både Nexø og Rønne med store ødelæggelser og 10 døde bornholmere til følge for at få de tyske soldater til at overgive sig.

Den 9. maj gik sovjetrussiske tropper så i land på Bornholm – og de blev her helt til den 5. april 1946, da de omsider rejste igen.

Og nu kan Jakob Seerup altså berette nyt vedrørende gravene med russiske soldater lige uden for kirkegårdsmuren på Allinge Kirkegård – ja, han kan rent faktisk binde en sløjfe på historien om dem, for hvem er det egentlig, der ligger i de 30 grave, og hvorfor er de havnet der?

Det stod i forvejen klart, at de begravede soldater på Den Russiske Kirkegård ikke er døde i krig.

– Der var ingen skudvekslinger på Bornholm hverken den 9. maj eller i tidsrummet deromkring, siger museumsinspektøren.

– Spørgsmålet har derfor været, hvad de så er døde af, og hvorfor de er havnet der? Vi har længe vidst, at 18 af dem døde i forbindelse med redningsdamperen S/S Vesterhavets forlis. Den gik ned ved en mineeksplosion ud for den tyske by Kolberg den 1. juni 1945, og i hvert fald 170 russiske soldater om bord og 10 danske søfolk omkom. Forliset er nok vores mindst kendte maritime katastrofe fra det 20. århundrede, og 18 af de døde russiske soldater blev samlet op og transporteret til Bornholm, hvor de ligger begravet.


Til lyden af den russiske nationalsang spillet fra en medbragt båndafspiller, blev kransenedlæggelsen her i 2014 fuldført af bandt andre den daværende russiske ambassadør (iført solbriller). Arkivfoto: Berit Hvassum

Ukendt tragedie

Men dermed er der altså stadig 12 døde russiske soldater af de i alt 30 at få styr på.

– Der har gået en historie om, at en af dem skulle have forgrebet sig på en kvinde og derfor var blevet skudt, men den historie tror jeg godt, jeg kan lægge i graven, siger Jakob Seerup.

– Han døde nemlig af en hjertelidelse. Og så er der den højest rangerende kaptajn, Vladimir Prokhorovich Stepanchenko, som er blandt de 30 begravede soldater, han blev mast af en bil.

Endelig er der en tredje, som museumsinspektøren ikke kender dødsårsagen for, men han er nu også den eneste, for Jakob Seerup er i dag i stand til at afsløre, hvad de sidste ni af de navngivne soldater døde af.

De 30 soldaters navne er alle oplistet på en mindetavle på kirkegården, hvor de er placeret efter rang.

– Øverst står kaptajnen, så følger løjtnant Erastov og de øvrige. Men vi har altså ikke vidst, hvad de sidste ni af soldaterne døde af, før nu. Jeg har surfet rundt på internettet og har fundet den kæmpestore russiske database over døde russere fra Anden Verdenskrig. Man har lignende databaser i England, USA og Tyskland, som forsøger at holde styr på hvem, der ligger hvor, og på den russiske har jeg nu fundet de ni soldater med navn, fødselsdato, hjemby – altså, hvor er de født – og dertil er det anført på hvilken dato, de er døde, og hvad dødsårsagen er, siger Jakob Seerup.

– Og nu bliver det interessant, der er nemlig ikke nogen, der tidligere i Danmark har været inde at kigge på det her, men det viser sig, at de ni russiske soldater, som ligger begravet i Allinge, er døde af alkoholforgiftning, og det er sket på samme dag, den 23. maj 1945. De må simpelthen have fået fat i en dunk med et eller andet, som de aldrig skulle have drukket, og det er helt utroligt, at en tragedie i den skala er fuldstændig ukendt. Det er simpelthen lykkedes russerne at lægge totalt låg på, for historien eksisterer ikke engang som et rygte, siger Jakob Seerup, men fortsætter:

– Eller jo, på den måde, at der har været rygter om, at de russiske soldater drak alt muligt alt efter hvad, de kunne få fingre i, om det så var barbersprit, hårvand eller hvad, de ellers kunne komme i nærheden af, som lignede alkohol. Men at der var ni, der faktisk omkom på én gang af at drikke noget, det har man simpelthen holdt kæft med fra russisk side, fordi det er dybt pinligt for hæren. Det er jo et sammenbrud i disciplinen, men også et meget godt udtryk for det problem, russerne havde, når de var på Bornholm. Man skulle jo holde styr på op til 8.000 primært mænd, som dybest set bare ville hjem.

– De vidste jo godt, at krigen var slut, og de havde ikke rigtig noget at lave, så de gik og kedede sig, og alle, der har været igennem 12 måneders coronabegrænsninger og nedlukninger, ved jo godt, hvad mænd gør, når de keder sig. De bæller alkohol, ler historikeren.

– Men det fine er altså, at nu har vi omsider en dokumentation for, at det ikke bare var noget, man frygtede, at de skulle drikke for meget, men at man også decideret havde en erfaring for det med den her ret voldsomme ulykke. Og det interessante er, at amtmanden på Bornholm dengang, von Stemann, har i sine erindringer skrevet, at netop den 23. maj 1945 kommer en sovjetisk officer til ham og siger, at "nu skal vi gøre noget ved al den her alkohol". Han siger ikke noget om hvorfor, men nu kan vi jo se, hvad anledningen har været.


"Evig berømmelse for de russiske helte, som ofrede livet i kampen mod tyske okkupanter. Fædrelandet", står der på monumentet i Allinge. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen


Detektivarbejde

Russerne har lagt millioner af kilder online, så der er altså tale om nogle vældige databaser, man kan konsultere, når man som Jakob Seerup interesserer sig for Anden Verdenskrig og Bornholm.

– Det er i sig selv en god nyhed, men man skal jo også kunne læse det, der står, konstaterer han.

Hvordan har du kunnet søge i arkiverne, kan du russisk nok til det?

– Man kan utrolige ting med et meget rudimentært kendskab til russisk kombineret med Google translate. Det er på det niveau, siger han.

– Men det er også sådan noget detektivarbejde, der gør det sjovt at være historiker.

Rusland vil, konstaterer Jakob Seerup, gerne fortælle den positive historie og har nu aftalt, at der skal laves en mindetavle for de omkomne fra S/S Vesterhavets forlis – både de sovjetiske soldater, som døde, og de danske.

– Det er vigtigt for russerne som en måde at markere, at de var de gode, som led mange ofre, og som befriede Bornholm. Og det er da fint nok, men det er altså ikke hele historien om de begravede soldater. De vil bare meget hellere tale om de stakkels uskyldige ofre, end de vil tale om nogen, der har plyndret, og som indtog en eller anden form for alkohol med fatale konsekvenser til følge, siger Jakob Seerup og pointerer:

– Og de ni skal altså ikke ha' nogen tavle.

 


De 30 russiske grave

Midt på Allinge Kirkegård står en fire meter høj mindeobelisk af poleret Rønne-granit. På soklen står der: "Evig berømmelse for de russiske helte, som ofrede livet i kampen mod tyske okkupanter. Fædrelandet 1945". Længere oppe er indhugget det sovjetiske mærke – hammer og sejl. På toppen ses den femtakkede stjerne i poleret stål. I 1970'erne forsvandt denne stjerne, muligvis et samlerobjekt, heldigvis blev den originale støbeform til stjernen fundet hos en samler i Gudhjem, så en ny stjerne kunne fremstilles.

På gravpladsen blev der i 1980'erne rejst en stor mindemur med navnene på de 30 døde soldater.

Kilde: Infofornholm.dk



FÅ ABONNEMENT