Naturpleje og MTB-spor ved 'Lysthuset' i Almindingen

Naturpleje og anlæg af MTB-bane i Almindingen harmonerer ikke sammen, men det har Naturstyrelsen lavet ved ”Lysthuset” i nærheden af Rytterknægten.

For nogle år siden skrev jeg en artikel i avisen om det ukendte stednavn ”Lysthuset”, der kun er en stor grotte. Dengang var stedet ved Stenkroge vej helt skjult af nåletræer. I dag er alle grantræerne fældet, og man har udplantet unge løvtræer, især vinter ege. Dermed er grotten/lysthuset blevet mere synligt.

Samtidigt har Naturstyrelsen ligesom ved andre nyplantede steder indhegnet det, så rådyr ikke skal æde de unge træer. Det mest mærkelige er dog, at man samtidig med naturplejen har anlagt et nyt MTB-spor i det indhegnede område. Dermed har man lukket cyklerne inde og rådyrene ude. Måske er MTB-sporet kun anlagt midlertidigt. Når de unge vinterege ikke mere ædes af rådyr, bliver måske både hegnet og MTB-sporet nedlagt.

”Lysthuset” er en grotte skabt af en forkastning af klipperne.

Det gamle vejnavn

Skovvejen kaldt Stenkrogevej er faktisk et nyere navn. På ældre skovkort hed vejen ”Stenkagevej”, der efter fældningen af træerne er et godt navn, da de flade klipper og sten ligner en pandekage.

Tag på søndagstur og oplev efterårsskovens svampe og ”Lysthuset” i det nye åbne område af Almindingen.

Hvor: Se kortet. Parkering i skoven ved Lilleborg i Almindingen. Herfra følger man skovvejen ca. 1 km og går til højre ved den første sidevej. Det er Stenkrogevej, der fører opad bakken mod Rytterknægten. Her ses det store nyfældede og indhegnede område. Ved en låge i hegnet går man ind i området og mellem utallige MTB-spor skal man holde til venstre for at finde grotten med navnet ”Lysthuset”. Derefter går man mod højre, og over en færist er man udenfor hegnet.

Resten af turen foregår i en smuk gammel løvskov. Følg skovstien mod højre.

Senere ses skiltet Kongens Borge og man følger stien mod Lilleborg. Kort efter går det stejlt nedad mod søen, og ved broen følger man stien mod højre tilbage til turens udgangspunkt. I alt er turen på ca. 4 km. Husk fornuftigt fodtøj.

Kongens Lilleborg blev anlagt i 1149 på toppen af en 14 meter høj bakketop.

Vandreturen

Skovvejen kaldes Krakvej. På vejen ligger store mængder af træernes frugter. Under egetræerne ligger agern, der spiser af egern og mus, skovskaderne samler dem og laver vinterdepot. Bøgetræerne frugter kaldes bog, de spises af små fugle, bogfinken er faktisk opkaldt efter sin føde føden. Avnbøgens vingede frugter hænger stadig oppe på træet.

På højre side af skovvejen ses en mose. Den tidligere tørvemose kaldes ”Græssøen”. Vandet er surt, der er ikke meget liv, de senere år er søen blevet bevokset med den flydende grønne krebseklo. Om sommeren ligner det græs, navnet er derfor fint.

Skovvejen fører nedad bakken, på grund af terrænet og klipperne skaber bækken små vandfald om efteråret. På venstre siden af vejen ses en lang række høje thujaer. De blev plantet i 1910. Den åbne plads i baggrunden er Rømer Minde med en høj obelisk med hans ansigt i profil. Hans Rømer døde i 1836. Mindelunden og obelisken blev først anlagt 1893.

Man følger forsat skovvejen, passerer et ældre stråtækt hvid stenhus, man engang brugte til skovens redskaber. Flere små sideveje mod venstre fører til Gamleborg. Langs den store skovvej ses på højre side en sumpet mose. Den kaldes ”Dyre sølen”. Navnet skyldes, at skovens kronhjorte ofte lå og ”sølede” sig med mosens mudder. Øens sidste kronhjort blev skudt i 1786, så det er et gammelt navn.

Ved den første store sidevej går man mod højre, op ad bakken og ser over det store nyfældede område med sine mange synlige flade klipper, der kan ligne pandekager. Ved en låge i hegnet kommer man ind i området. Mellem de utallige MTB-spor ser man over området og ser efter den største af klipperne. Det er ”Lysthuset”.

Broen over Borre Sø til Lilleborg.

Derfor hedder det "Lysthuset"

Det mærkelige sted er opstået ved en forkastning, hvor dele af klippen ligger som et stort udhæng over de andre klipper, så det ligner en grotte. Stedet blev brugt af skovens jægere i regnvejr, men en skovrider syntes, at navnet ”Lysthuset” lød mere elegant.

For foden af klippen er der malet et bånd med røde og hvide farver. Det er et såkaldt dannebrogsbånd, et af de symboler som statens embedsmænd i ældre dage havde på kasketten. I vore dage har skoven mange vandrestier med fine skilte. De første afmærkede vandreture i Almindingen blev lavet af Skovrider Adolf Sten (ansat 1892-1900); På træer og sten blev der opmalet dannebrogsflag, dansk Cocarde, dannebrogs bånd og hvidt kors, samt lavet et kort over de fire ruter. De er i vore dage blevet historie, af ukendte årsager bliver dette stadig malet.

Man går ud til hegnet og følger det mod højre. Ved en åbning passeres en færist og man følger en mindre skovsti mod højre. Gennem en mørk blandingsskov med ældre bøg, ege og avnbøge ses mængder af svampe. Røde skørhatte, gule kantareller, rørhatte og mælkehatte, nogle kan spises andre skal man kun nyde på afstand. Senere ses et skilt med teksten Kongens Borge og et lille gult med Højlyngss stien og en pil.

Kongens Lilleborg blev anlagt i 1149 på toppen af en 14 meter høj bakketop.

Kongens Borge.

Man følger pilen og går ned ad den stejle bakke til søen. Kaldt Borge sø efter borgen Lilleborg på en 14 meter høj bakke på den modsatte side. Borgen blev opført af kong Svend Grathe i året 1149 og navnet skyldes, at borgen skulle afløse den langt større Gamleborg i nærheden. Det var en smuk borg med en meget kort historie. I året 1259 blev den stormet og nedbrændt af biskoppen i Lund og hans tyske lejesoldater. Fyrst Jaromar fra Rûgen. Der fortælles at 200 af konges soldater døde i forsvaret.

Nye udgravningen har påvist, at stedet har været beboet før 1149 og også efter.

Inden broen følger man stien langs søen til højre. Et gammelt egetræ har fået opsat et metalskilt med et lille træ og teksten ”livs træ”. Det er statens helt nye mærke for at frede og beskytte særlig gamle, smukke og seværdige træer. Der aldrig må fælles, men dø naturligt, samt være til stor glæde for insekter, svampe og fugle. Desværre kaldes de evigheds træer, det er forkert, intet lever evigt.

Følger man forsat søen kommer man frem til en skovvej og går mod højre. Den udmunder ved parkeringspladsen og turens udgangspunkt.

Rigtig god tur.

Rømer Minde er et minde for øens første skovrider. Hans Rømer.