Naturperlen Komyr og fuglefjelde i Slotslyngen

Naturperlen Komyr og fuglefjelde i Slotslyngen
Komyr er en ukendt naturperle i udkanten af Slotslyngen.
DELUXE | Søndag 23. marts 2025 • 11:00
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | Søndag 23. marts 2025 • 11:00

En tur med mange naturperler og særlige syn.

For meget længe siden gik vi altid søndagsture med vores børn.

De valgte næsten altid en tur til gederne i Slotslyngen. I dag er de blevet voksne og har selv fået børn. Vores børnebørn synes også, at den samme tur er spændende. Denne artikel handler ikke kun om geder og får, vi skal også opleve en rigtig naturperle. En lille smuk mose med navnet Komyr, omgivet af store klipper og gamle krogede egetræer. Derefter følges stien gennem naturskoven til et mærkeligt egetræ med mange stammer. Det kaldes for ”Paraplyegen”, da træets mange stammer ligner stiverne på en paraply. Ude ved klippekysten skal vi se Mulekleven, et rigtig fuglefjeld med alke og lomvier, samt en ubeskrivelig flot udsigt mod Hammershus.

Hvor: Fra Vang køres nordpå ad Finnedals vej. Man skal køre forbi parkeringspladsen ved spejderhuset og fortsætte til den næste parkeringsplads. Der parkeres ved en rund bænk omkring et egetræ, hvor der er en orientering tavle over området. Hele turen er på tre kilometer og varer to timer. Husk solidt fodtøj, der kan være fugtigt og klipper på stierne.



De mange egestammer er ofte bevokset med sjove svampe.

 

 



Mellem klipperne har gamle egetræer kilet sig ned med stor dekoration.

 

Naturstemninger ved Komyr

Fra parkeringspladsen følger man stien til højre gennem skoven.

Kort efter deler stien sig rundt om mosen. Følg stien mod højre med store nedfaldne klipper, hvor ældre egetræer med mange stammer har kilet sig ned. Her vokser mange blåbær. Mod venstre ses mosen, og man følger stien til den modsatte side og opad til et lille højdedrag med en gammel slidt bænk. Herfra er der smuk udsigt over mosen.

Komyr er en naturperle. De mange egetræer med lange grene spejler sig i det sorte vand. Nogle af dem bevokset med sære svampe, der øger fantasien.



Komyr er en sur skovmose med tørv.

 

Mængder af mos

De vådeste steder vokser der mos.

Der er tørv, kaldt for spagnum. Men også andre arter af mos, blandt andet det sjældne grå mos i små og store runde puder. Nede i det sorte vand ligger små søde larver af myg, som senere forvandles til irriterende myg, der stikker. Måske synger en sangdrossel og nogle ravne skriger. Der er en helt vidunderlig stilhed, og man har den alene. Der kommer sjældent andre.



Pudemos kan sjældne gange være meget store.

 

 



Den sjove ”Paraply-eg” i naturskoven.

 

’Paraply-egen’ og Slotslyngens historie

Efter mosen følger man stien gennem naturskoven i Slotslyngen.

Fra Hammershus til Vang var der i middelalderen et stort åbent område, som borgen brugte til græsning for deres kreaturer, samt afskæring af lyng og tørv til brændsel. Da man i 1743 nedlagde Hammershus, solgte staten området til private gårde og afgræsningen fortsatte. For at kunne bevare områdets kulturværdi som åben hede købte staten i 1909 det tilbage, og lod det frede. Samtidig ophørte afgræsningen med kreaturer. Efter 20 år ændrede naturen sig fra at være en åben hede til selvsået skov. Det ville man ikke acceptere, derfor udførte Naturstyrelsen i 1967 landets første naturpleje. Den sydlige del blev indhegnet med geder. Det nordlige område af Slotslyngen blev naturskov.

Man følger stien nordpå gennem naturskoven med gamle avnbøge og egetræer. Lidt efter ses ”Paraply-egen” til højre, det mærkelige egetræ med mange stammer, der kan ligne stiverne på en paraply. Det er et meget sjovt og anderledes træ.



På hjemturen ses mod højre den sydlige åbne hede af Slotslyngen.

 

 



Muleklev betyder kløften med muler. Et bornholmsk fællesnavn for alke og lomvier.

 

Mod Mulekleven

Man fortsætter ad stien gennem skoven. På et tidspunkt passeres en større skovvej.

Den følges mod venstre ud til kysten og stien højt oppe over klippekysten. Her går man langs kyststien til venstre, højt oppe over havet.

Redningsstien

Stien langs kysten blev under navnet Redningsstien anlagt i 1840 af Danmarks Rednings Væsen og til strandvagterne når de i dårligt vejr om natten gik patrulje.

Den blev også brugt til eventuelle redningsaktioner af skibe.

Alle øens kyster var farlige for skibe, også sandstrande med revler og farlige rev på Sydbornholm. Derfor lavede man redningsstien langs alle øens kyster. Samtidig opførte man små træhytter langs kysterne til hvile for strandvagterne. Efter 1973 blev Redningsstien nedlagt på grund af skibenes moderne udstyr, men under navnet Kyststien findes den endnu.

Kort efter ses det naturplejede åbne område af Slotslyngen. Mod højre ses en lodret kløft ned mod havet gennem kystklipperne. Det er Mulekleven, mule er bornholmsk fællesnavn for alke og lomvier og stednavnet betyder kløften med sådanne fugle. Indtil 1929 ynglede de også på Nordbornholm, men blev jaget væk.



De pingvinlignede alke yngler på klipperne af Muleklev.

 

Alke og lomvier ligner pingviner

Landet eneste yngleplads for alke og lomvier var på Græsholm ved Christiansø.

Fra 1996 blev de første alke set på den Nordbornholmske klippekyst, måske kom de fra Christiansø. Der yngler i dag cirka 300 par sorthvide alke og 50 brunhvide lomvier på klipperne mellem Jons Kapel og Hammerknuden.

Alkene kan ses på vandet eller flyvende langs klipperne. På klipperne vralter de ligesom pingviner, da fødderne bruges til dykning og sidder på fuglenes bagkrop. En alk kan dykke ned til 100 meters dybde efter små fisk som brisling. Hammervandet har dog ”kun” en dybde på 80 meter.

Man kan komme helt ned og se kløften, der er rækværk. Men bliv oppe, der er glat.



Den smukke udsigt mod Hammershus ligner næsten et ældre maleri.

 

Hjemturen med et svinkeærinde

Herfra går stien langs hegnet og den åbne hede tilbage.

Men overvej en udvidelse af turen. Man passerer strandvagthytten og lågen i hegnet. Derefter følger man stien mod syd omkring 100 meter og bevæger sig ud til kanten af klipperne og ser øens smukkeste udsigt.

Hammershus som et skønmaleri

Højt oppe over grundfjeldet mod nord ligger Hammershus, øens største seværdighed.

Herfra ligner det et maleri fra gamle dage, gråbrune klipper og ruiner. Maleriets rammer er blå og hvidt med himlen foroven og havets bølger forneden.

Tilbage ved hytten forlades kysten, man følger stien opad udenfor dyrehegnet. Mod højre ses den åbne hede ligesom i gamle dage, kort efter ses skuret til dyrene. Et kort øjeblik efter er man tilbage ved parkeringspladsen.

God tur.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT