Naturperlen Komyr, fuglefjelde og det åbne landskab i Slotslyngen

NATUR

Når vi for 40 år siden forslog vores børn en søndagstur, valgte de altid en køretur til gederne i Slotslyngen. Det er længe siden. I dag er de blevet voksne og har fået egne børn, og vores børnebørn synes også en tur til gederne er sjovt. Forrige lørdag beskrev jeg en vandretur gennem den flotte naturskov i Slotslyngen. Denne artikel er en fortsættelse, men har et andet udgangspunkt. For på denne rute oplever man kun det store naturplejede og åbne landskab i Slotslyngen, men også den lille ukendte Komyr i naturskoven, der har en smuk og anderledes natur. Senere går turen gennem skoven forbi ”Paraply egen” med sine mange stammer, som ligner stiverne i en paraply og ender ved klippekystens fuglefjelde og det åbne landskab.

Fra landevejen Hasle-Allinge fører en sidevej til Hammershus. Vejen hedder Slotslyngsvej, og efter halvanden kilometer fører skovvejen Finnedalsvej til venstre mod Vang. Efter 800 meter er der en parkeringsplads. Midt på pladsen er der et egetræ omgivet af en bænk. Derfra fører en lille sti til højre gennem skoven frem til mosen Komyr. Sammenlagt er hele turen under tre kilometer. Den varer cirka to timer; der skal regnes med fugtigt terræn og sten på stien.


Naturstemninger ved Komyr

Fra parkeringspladsen går stien gennem skoven til en dalsænkning og deler sig. Begge stier fører rundt om den lille mose. Vælger man stien mod højre, føres man over et stenet terræn med gamle egetræer, der har kilet sig ned i klipperne. Der vokser mange blåbær langs stien, om sommeren med mængder af bær. På den modsatte side af mosen er der et lille højdedrag med en ældre bænk, og følger man stien mod venstre, ender den deroppe. Herfra kan man se, hvordan de gamle egetræer spejler sig i mosens sorte vand. Deres lange grene er bevokset med svampe, der skaber en dramatisk virkning og øger fantasien. Mosen er bevokset med grønt mos, tørve mos, og mange nedfaldne stammer er beklædt med mos og svampe i røde, gule og brune farver. Måske skjuler elverfolket sig i dunkelskoven, virkeligheden overgår nogle gange fantasien.

Om efteråret er der ingen fuglesang, kun små pip fra fuglekonger, og stilheden er mærkbar. På den måde kan et lille faldende blad oppe fra træerne blive en larmende oplevelse. Det meste af mosen ligger i skygge. Hvor enkelte solstråler trænger ned gennem træernes kroner, ligner det spotlys. På turen ned ad ”bjerget” ses andre arter af mos, og langs stien vokser det i små runde puder. Det er det sjældne gråmos, som bruges til juledekorationer.


”Paraplyegen” i naturskoven

Herfra fører stien gennem naturskoven. Dette område af Slotslyngen dyrkes ikke som produktionsskov, så mange egetræer og avnbøg får lov til at udvikle sig naturligt, og alle døde træer bliver liggende og rådne op. Det skaber glæde for svampe, insekter og fugle, man kalder det at øge biodiversiteten. Når man fortsætter gennem naturskoven, kommer man automatisk til en dalsænkning kaldt Gryden. På højre side af stien ses et gammel egetræ med mange selvstændige stammer, det er ”Paraplyegen”. Træet er gammelt og fra tiden med kreaturer i det åbne landskab, og måske gnavede en ko toppen af et lille egetræ. Det opgav ikke livet og delte sig til to, og det blev gentaget mange gange. I dag synes vi bare, træet er sjovt og anderledes.

Senere ender stien ved en større skovvej. Den følges til venstre ud til kysten og en låge i dyrehegnet.


Ad kyststien mod syd

Udenfor dyrehegnet forlader vi naturskoven og kommer kort efter ud til det åbne landskab af Slotslyngen. Det er i vore dage naturplejet med får, geder og køer. Man følger bare stien langs klippekysten, den blev engang kaldt redningsstien og anlagt omkring 1840. De bornholmske kyster var farlige for skibene, især om natten og i stormvejr. Derfor gik folk patrulje langs stien og anvendte den også til eventuelle strandinger.

Langs alle øens kyster blev der opført små huse for ophold og hvil til strandvagterne. Systemet blev nedlagt omkring 1974, og i vore dage er der kun to huse tilbage. Et syd for Vang og huset i Slotslyngen. Kort efter ses huset til venstre, og mod havet ses de høje og stejle klipper ved alkekløften.


Mulekleven

Den kaldes dog Muleklev. Men navnet Mule er bornholmsk dialekt for alke og lomvier, og om sommeren er kløften skueplads for mange ynglende alke, der med deres sorte og hvide fjerdragt ligner sydens pingviner. De er væk om efteråret, hele vinteren bruges kløften af skarver og sølvmåger, og mågernes højlydt skrig bliver fremhævet af klipperne.

Ved huset går en lille sti til venstre udenfor hegnet tilbage til turens udgangspunkt. Men inden hjemturen kan en udvidelse på 100 meter betale sig. Man åbner bare lågen og følger stien ud i det åbne landskab med en af øens flotteste udsigter til Hammershus. I det fjerne troner Hammershus sig på kanten af klipperne og ligner et skønmaleri fra ældre dage. Rammen omkring maleriet er blåt og gråt, Østersøen og de grå klipper.

Derefter går man tilbage og følger stien, til man passerer foderhuset til dyrene og går ad skovvejen tilbage til parkeringspladsen.

God tur.