Milkakuskijn me âuerhâlsijn å ajned vrawl

J. P Kuhre pryder denne uges bagside med to korte historier.

Som faste læsere af Bâgsian vil vide, er vi ved Bornholmsk Ordbog er i gang med at digitalisere en mængde bornholmske tekster fra 1900-tallets aviser, blandt andet en række fiktive breve fra J. P. Kuhre, som udkom i Bornholms Avis mellem 1932 og 1939. Indlejrede i brevene finder man ofte forskellige korte historier (ârier og sannsâger), og to af disse, hvoraf den ene er af temmelig vrøvlende karakter, har fundet vej til dagens Bâgsia.

J. P. Kuhre (1886–1941) eller Intendant Kuhre, som han ofte blev kaldt, var uhyre interesseret i det bornholmske sprog og er ellers nok mest kendt for de mange

eventyr og fabler i bogen “Borrinjholmska Sansâger”, der udkom i 1938. Han har dog blandt andet også skrevet en række fine bornholmske digt, hvoraf flere tidligere har fundet vej til Bâgsian.

Teksterne gengives med den originale retskrivning, dog med rettelse af enkelte åbenlyse fejl og med gengivelse af originalens ‘aa’ som ‘å’.

1. Milkakuskijn

Se, di mæste Storjarna begjyngja ju gjerna me: De va enj Dâ; men dænja begjynjer nu me: De va en Nat – seddan tæmmelit hen på Ættenatten.

Klokkan kunje vel varra pånå en fira, fæm, å Milkakuskinj hadde vad lid i Marken; men seddan henad Mârnstunjen rajte hanj så jemm. Sava va der ente Stynjer te, for hanj skulle ud på sin Milkarota, å der va’kje enjgong Tid te å klæ saj om — hanj va ju i Possen, dæmmeså. — Men så va’d lie dænjgonginj, då dæsse Âuerhâlsana va blena på Modan, å seddenenj Krammara trajte hanj så udanpå Klærna, å så Øjen for, å astâ på Milkarotan.

Ganske torrmunjada va di nok ente gåna frå Gjiled, sa hanj va lissom lid songluer i Hâud. Ente for ded, for sin Rota klârada hanj gott nok å rajte âu Majeried me ajl dænj nymolkada Milken, men då hanj så skulde sætta dænj fosta Kanjan inj på Perongen, så slo hon forlademaj Sluder for’enj. På Hâud ner imæl Vâuninj å Peron gjik hanj me Kanja å de hela. De så forskrækkjelia styjt ud, å Majeristinj spode saj ud for å jælpa’nj. Hanj vænte vist mæst å hijta’nj hal ijælslauinj; men imæns va nu Mass komminj på Ben ijæn å sto så unjelit å bostada å glattada me Hænnarna ner ad sinj Âuerhâls.

“Di slo Dom då vist enjhellu”, sajer så Majeristinj.

“Naj”, svâre Mass, “slo maj gjore jâ ente, nâd videre, men jâ må ju hâ forvreddet maj på nân Måda, jâ hâr ju Ænnanj foran”.

2. Vrawl

De va enj heder Dâ, mitte på Sommarijn. Fâr å jâ kjøre te Bys. Fâr kjøre foran, å jâ kjøre ætte. Fâr spode saj, å jâ drabbada — men bæggje kjøre vi lie sa de vyslada ætte.

På Vænj derhen hadde vi to drøja Turer, vi skulle bestå. Fost skulle vi âuer en long, long Bro, å Fâr, som va stor å tunger, slop gott âuer, men jâ, som va lidinj å lætter, fikj de ena Jâuled i en Dygga å fløj ner unje Broen å frøz fâst i Izinj. Jâ sled å slævada for å komma løzer, sa jâ sled sju stora Ræbben idå Fârsa vida Trøja, som hænjer jemma på Væggjen, å livæl sodd jâ men der. Men så hijte jâ på Rå. Jâ løvv jem ætte maj en Øjsa, å så hugde jâ maj løzer.

Jâ kom så op å kjøra ijæn, men inu hadde vi ju en drøj Tur te å komma âuer…. Vi skulle ijennem enj forfærdelia stor å sworter Skâu…. men der va men et enesta Træ. Då vi rajte så lânt, krev jâ helt op a Toppinj på Træed å åd maj så rågenes mætter på Starraunga — — men jâ kom men halla Vænj op, for så falt jâ ner å stok bæggje Albâuna i en Myretâua, å jâ fikkje så monga Lyngpigga i Føddarna, a jâ slætente kunje gå — jâ måtte løvva.

Nå, jâ løvv så jem, å då jâ rajte fram, va Fâr alt komminj frå Bønj, å Moer sto å stæjte Kjættedanjs te Aftan — — men, hadda jâ’nte holt om Hozzeskafted, så hadde Kåstaskafted bedded maj å Korned løvved a Rænjesteninj.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk