Mera sjid å möj

I denne uge afslutter vi mini-føljetonen om ortoi, der kredser om skidt og møg. Mens vi i sidste uge blandt andet fokuserede på skidtets/lortens natur og på udtryk, hvor skidt anvendes i forbindelse med tale, sladder og bagtalelse, skal det i denne uge blandt andet handle om tilfælde, hvor de nævnte begreber betegner det, der er skidt eller dårligt, eller hvor de bruges til at udtrykke ringeagt eller ligegyldighed.

Vi lægger ud med en række ortoi, der kredser om, at noget er skidt, eller at en situation ikke er god. Man kan eksempelvis sige:

? De e lort alt te håva!

? De e mænn bled te sjit me hannem (det er gået tilbage for ham).

? De e lort me Hâns (jeg/han har det ikke godt; derimod siges ‘ejn lort te Hâns’ til den, der får, hvad der bliver til overs).

? De e’nte sjidan vært.

? Ded e sjit/lort å varra sjit/lort.

? Dær hæjnner ømmer lort/möj ver jâul å røst ver jarn (der er fejl ved alt).

? Dætta e nâd lorta lort (ualmindeligt dårligt).

? Hajn hâr liggjed å sjedded på hælana i långsommelia tider (han har været sengeliggende i meget lang tid; bruges overført om den, der i lang tid har haft økonomiske vanskeligheder).

? Jâ ser mænn sjit, å hör möj å tuggar lort.

? Å sidda i sjited te opp âuer bæggje örn (typisk om den, der er skyld i sin egen elendighed).

? Dæjn, dær e kommed i sjited, får mænn ble i dyjnnen (typisk om kvinder, der har født børn udenfor ægteskabet).

? E ejn fosst kommed i möjed, e’d ønte seddan å komma idå’d ijænn.

? Å jælpa ejn opp idå sjited (at hjælpe en på fode igen).

Skidt kan helt konkret bruges om det, der ikke er rent (snavs). Det ser vi for eksempel i udtrykket ‘å sjita te’ (at snavse noget til). Inden for samme sfære befinder vi os med sammensætningen ‘sjidenrawa’, der bruges om den sjuskede kvinde, som ikke går op i rengøring. Det hedder eksempelvis:

? De e nokk sjidenrawa, dær hâr faiad hær!

? Når sjidenrawa faier, grinar krågana.

Mindre konkret indgår det, som bekendt, også i udtryk for ikke at tage noget for tungt, når man for eksempel siger:

? Sjida varra me’d!

? Lâ ’na bâra möja! (lad blot stå til).

Beslægtet hermed er det, når nogen giver udtryk for, at man/nogen ikke regner nogen for noget, eksempelvis når man siger:

? Jâ aitar ’ijn ønte for de sjited, jâ trör på.

? Hajn sjider mai et (lânt) stykkje.

Skidt og relaterede begreber indgår også i forskellige andre udtryk med mere overført betydning. For eksempel kan man om den, der skammer sig, sige:

? Hajn sjyler sai gjærna, som sjidijn e.

Måske skammer han sig, fordi han føler sig truffet og har dårlig samvittighed. I så fald kan man sige:

? Dæjn sjidena târ sai te rawen (eller torr sai i rawen).

Flere ortoi kan bruges som direkte tale eller svar til en person, der har sagt noget bestemt. Til den, der har sagt “sjida” om en ting, kan man – hvis man vel at mærke selv anser ham for at være en “lort” – sige:

? Du saier “sjida”, dijn lort! De hâr du sæl gjort!

Og til den, der fortæller, hvad han ønsker sig, kan man sige:

? Ønska i dæjn ena hånn å sjida i dæjn annra.

Endelig kan man til den, man ønsker langt pokker i vold (svarende til “du kan rende mig” og lignende), eksempelvis sige:

? Vill du ønte sjida i hawed å saila på klompana!

? Â, vill du ønte sjida i en trepælaflaska!

Om den, der er ivrig efter at blive lagt mærke til, kan man til gengæld sige:

? Hajn e så sjidetræjnder (eller ænnaklæmder) for å komma te som bâra dærte.

Pladsen tillader ikke meget mere, så lad os slutte af med et godt råd i form af en direkte pendant til den kendte talemåde om, at man ikke skal slå større brød op, end man kan bage:

? Ejn ska’nte sjida mera, ijn ejn kajn grena âuer.

Hvor meget det så er, ja det afhænger jo af skridtlængden!

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk