Mejeri sænker mælkepriserne

Mejeri sænker mælkepriserne
Foto: Berit Hvassum
| 27. AUG 2020 • 19:51
Af:
anette-vestergaard

27. AUG 2020 • 19:51
ERHVERV

Bornholms Andelsmejeri har set sig nødsaget til at sænke afregningsprisen til leverandører med 25 øre per kilo, skriver Bornholms Landbrug og Fødevarer i sit seneste nyhedsbrev. Med en månedlig leverance til mejeriet på cirka 5.000.000 kilo mælk, svarer dette i runde tal til et månedligt indtægtstab i den bornholmske malkekvægsproduktion på cirka 1,2 millioner kroner.

Basisprisen blev ændret fra 2,60 til 2,35 svarende til et fald på næsten 10 procent.

Beslutningen, der ifølge BLF var meget svær at træffe for mejeriets bestyrelse, skyldes primært den faldende afsætning af ost på grund af covid-19.