Massedød i Robbedale

Der gemmer sig mange historier i grusgravene.

Der findes ingen historier om døde mennesker i Robbedale bortset fra en i 1700-tallet, hvor en person ved navn Robert Madsen blev fundet myrdet. Stednavnet ’Robbe’ skulle derfor være opkaldt efter Robert. Men ifølge Bornholms Stednavne fra 1950 skal ordet robbe være et bornholmsk ord for et ujævnt område, der skyldes de mange ujævne grus og sandbakker.

I Robbedale området er der sand og grus i undergrunden. Der har i mange år været gravet efter grus. Der var engang syv forskellige grusgrave i dette område. Gruset skyldes 140 millioner år gamle sand- og grusaflejringer ved en lagune langs en kyst med et rigt dyreliv fra kridttiden. Ved Carl Nielsens grusgrav har geologer fundet tusindvis af muslinger, som alle døde samtidig på grund af giftige alger.

Carl Nielsens Grusgrav er delvis privat, der er tinglyst offentlig adgang.

Onsbæk kaldtes i ældre dage for ”Hvide sand” på grund af stor sandflugt, derfor blev der plantet skovfyr og Østrigsk fyr.

Området syd for Rønne

Fra Galgeløkken til Onsbæk var området i 1700-tallet præget af sandflugt, kaldt for Hvide Sand.

Man standsede sandflugten i midten af 1800 ved plantning af skovfyr og Østrigsk fyr. Skoven kaldte man Rønne Plantage. Området Stampen var opkaldt efter en ældre stampemølle, allerede i 1920 var det blevet et stort sommerhus område. Fra 1929 blev der opført et vandværk. Strækningen syd for Rønne-Aakirkeby vejen og ned mod Søndre Landevej kaldte man Robbedale.

På den modsatte side af landevejen til Aakirkeby lå det store stenede område med hedelyng hvor bønderne i årevis havde haft deres kreaturer gående. Da det ophørte blev der plantet en skov, kaldt Blemmelyng.

Carl Nielsens grusgrav: Sand og ler fra kridttiden med fossile aflejringer, det vigtigste grundvands reservoir for Rønne by. Her mødes to store konflikter. Vand til Rønne eller vigtige fossiler.

Hvor: Fra Rønne køres der mod Aakirkeby og efter anden sidevej mod højre, med navnet Stampevej, køres der 400 meter til en mindre sidevej til højre. Efter 100 meter kan der parkere,s og man følger kanten af grusgraven mod venstre til den vestlige ende. Grusgraven er delvis privat, der er tinglyst offentlig adgang til stedet med de lagdelte formationer.

Vandindvinding

Da stedet samtidig udgør en vigtig del af Rønnes grundvand er grusgravning ophørt.

Man havde ved gravningen af grus kommet så langt ned, at man nåede forekomsten af mineralet pyrit, der ved iltning giver vandet en okker rød farve. For at undgå det hævede man grundvandet og alle grusgrave blev til søer. Det betød, at kun de øverste af de interessante formationer er synlige.

Man kan stadig opleve de spændende formationer men i mindre omfang en før.

Orienteringstavle om Carl Nielsens grusgravs geologiske formationer.

Den geologiske historie om aflejringerne

Sandet og gruset blev aflejret i nedre kridttid for 140 millioner år siden.

Dengang var området en lang odde ved en kyst med lave klitter, og en stor lagune med brakvand. Her levede skildpadder og dinosaurer. I havet var der fisk og hajer, i lagunen var der krebsdyr og forskellige muslinger. De sidste døde samtidig på grund af giftige alger.

Alger elsker kvælstof, forbruger ilten og lagunens vand bliver iltfattigt og døde alger synker nedad, dræber muslingerne og omdanner bunden af lagunen til hård skorpe.

Carl Nielsens grusgrav har stor national betydning på grund af dens mange fossiler. Det var også her ’fossilbisserne’ begyndte. Et arbejdsløshedsprojekt der ledte efter spor fra dinosaurer, som ikke før var fundet i Danmark. Det lykkedes i 2000, da man fandt en tand fra rovdinosaur. Da Natur Bornholm ofte har guidede ture i grusgraven, tog man engang en spand med sand hjem til museet. Her var også en tand fra en dinosaur. Senere er der fundet en tand fra en planteædende dinosaur. En Sauropode.

I de mørke lag af sandsten kan man se løbespor af ukendte krebsdyr. Her er også fundet mange fiskeskæl fra i dag uddøde fisk. Stumper af skildpaddeskjold, tænder fra krokodiller og hajer. Dertil et hav af forskellige muslinger der i samme størrelse lå i store klumper. Derfor mener geologerne, at muslingerne døde på samme tid.

Kongestolen på Hammerknuden er hele vinteren en kendt soveplads for skarver.

En skarv i yngledragt i toppen af et asketræ.

Skarvernes vinterlige natlogi i Skrædderbakkesøen

Skrædderbakkesøen var den sidste grusgrav i området, i dag er den også en stor sø, hvor der hele vinteren er en fælles soveplads for vestkysten skarver.

Man kommer til søen fra Skrædderbakkevejen, en sidevej på Søndre Landevej ved Bornholms lufthavn.

Mange dyr og fugle sover sammen om vinteren. De kendte er råger, alliker og krager der aften efter aften om vinteren flyver til fælles sovested. Det samme gør skarverne. Hvis man kører til Sverige over Øresundsbroen ser man i vinterhalvåret 10.000 skarver sidde på stranden af den kunstige Peberholm om eftermiddagen.

På Bornholm yngler der 500 par skarver i Hundsemyre ved Snogebæk.

De trækker sydpå om vinteren, nordiske skarver kommer flyvende til Bornholm. På Østbornholm overnatter skarverne i Hundsemyre. De nordbornholmske skarver sover på de stejle klipper ved Kongestolen på Hammeren. Der ses mange hundrede skarver sent på dagen.

De vestbornholmske skarver opholder sig om dagen på sten langs kysten, eller på de yderste havnemoler. Hen mod aften flyver de alle mod Bornholms Lufthavn og må passere landingsbanen for at komme til sovestedet ved Skrædderbakkesøen. Ved nogle vindretninger flyves en anden rute til sovepladsen.

Skarver er kloge. Når de fra kysten skal flyve over landingsbanen foregår det højere end flyvemaskinernes ankomst og afgang. Der er aldrig sket kollektioner af skarv og flyvemaskiner. Ved Søndre Landevej daler skarverne nedad og flyver mod søen, hvor natmaden venter. Inden skarverne går til ro i træerne, svømmer de rundt i søen og dykker efter småfisk.

Hundsemyre ved Snogebæk er ynglested for 500 par skarver.

Rastende skarver ved kysten.