Lions Club sikrer flere julekurve

NOTITS | 10. DEC 2024 • 16:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
10. DEC 2024 • 16:00

Lions Club Rønne har indgået en aftale med Spar Gudhjem og Købmændenes Finansierings Institut (KFI), der sponsorerer 30.000 kroner til julevelgørenhed for værdigt trængende familier på Bornholm.

Det oplyser Jan Egelund fra Lions i Rønne.

– I forbindelse med andre foreningers donation af julekurve, er vi af flere bornholmske familier blevet spurgt, om vi donerer julehjælp/julekurve, da disse familier har fået afslag fra andre foreninger, på grund af kravet til hjemmeboende børn under 18 år, forklarer Jan Egelund initiativet.

Gennem sponsoratet fra Spar Gudhjem og KFI er det aftalt, at Spar Gudhjem pakker 150 julekurve til en værdi af 200 kroner med sødt og godt til juledagene. Der vil ikke være kødvarer, spiritus eller cigaretter i kurvene, men godter, der kan holde sig hele julen.

Julekurvene er tiltænkt værdigt trængende personer/familier på Bornholm, og der kan søges via mail til Lions Rønne.

Jan Egelund oplyser, at Spar Gudhjem vil pakke julekurvene, så de er klar til udlevering lørdag den 21. december.

FÅ ABONNEMENT