Leder: Hvordan kunne vi lade fiskeriet dø på Bornholm?

Hvis udviklingen fortsætter ud fra den nuværende tendens, kan den sidste bornholmske erhvervsfisker forsvinde i løbet af 2022.

Hvordan kunne det egentlig få lov at ske? At fiskeriet som erhverv langsomt har fået lov at uddø.

Det er da paradoksalt:

Der skal stadig fanges masser af fisk. Forskere har slået fast, at der årligt fanges over 100 millioner tons fisk på verdensplan. Ved siden af det kommer opdræt af fisk. Fiskeriet er da heller ikke dødt i Danmark. Som land var vi den 13. største eksportør af fisk i 2016.

Men fiskene skal åbenbart ikke fanges i Østersøen af bornholmske fiskere – eller opdrættes omkring Bornholm.

For bornholmerne er det en gammel nyhed, at fiskeriet ikke længere er, hvad det var. Men hvis vi tror på, at vi kan præge vores tid og vores egne liv, må vi lære af fejlene: Hvad gjorde vi galt? Og er der håb endnu?

I foråret 2017 udgav Center for Regional- og Turismeforskning rapporten ”Fiskeriets udfordringer og muligheder på Bornholm”. Det var begrædelig læsning – men også med løsningsforslag.

På dette tidspunkt i 2017 var der kun godt 60 fiskefartøjer med erhvervsstatus tilbage. Godt 20 år tidligere, i 2005, var der over 150 fiskefartøjer.

 

Selvfølgelig er miljøet afgørende
vigtigt. Men hvad i alverden er
op og ned i den diskussion?

 

Rapporten pegede på flere løsninger, ikke mindst etablering af havbrug – der angiveligt ikke havde stor negativ effekt på havmiljøet:

”Spørgsmålet er, om produktionen vil have nogen nævneværdig og målbar effekt på havmiljøet længere væk fra burene. Målinger (…) har ikke kunnet påvise miljømæssig konsekvens blot et par hundrede meter fra et bur med fuld produktion.”

Og andre steder i verden virker det. I 2012 kom halvdelen af verdens forbrug af fisk fra opdræt.

Men i august 2019 vendte Socialdemokratiet på en tallerken og sagde pludselig nej til nye havbrug i Danmark.

”Der er udfordringer med kvælstofniveauet, der ikke er faldet som forventet, og der er problemer med iltsvind. Vi skal passe bedre på vores havmiljø, end vi gør i dag,” lød forklaringen fra miljøminister Lea Wermelin.

Selvfølgelig er miljøet afgørende vigtigt. Men hvad i alverden er op og ned i den diskussion? Er der nu pludselig dokumenteret sammenhæng mellem havbrug og havenes kvælstofsindhold? Eller er andre interesser på spil?

Faktum er, at det hele er ved at gå i stå foran øjnene på os. Kort før nytår kunne Bornholms Tidende citere Jørn Ole Hounsgaard fra Rønne Fiskeforretning Laksen på Øernes Kaj for, at han ikke havde en eneste lokalt fanget fisk til salg i forretningen til nytårsmenuen.

Ikke en eneste lokal fisk! Hans fiskeforretning er blevet et postkontor for bestillingsvarer.

Lad os nu tænke os om. Og huske det basale: Fisk er stadig en yderst vigtig fødevare. Og der er vand hele vejen rundt om Bornholm.

Kan de to ting mon kombineres i en løsning?