Landbrugets næstformand er ny i naturforenings bestyrelse

Landbrugets næstformand er ny i naturforenings bestyrelse
Frederik Tolstrup er nyt bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening Bornholm. Han er også næstformand i Bornholms Landbrug & Fødevarer. Det giver god mening at have landbruget repræsenteret i bestyrelsen, synes formand Anna Sofie Poulsen. Arkivfoto: Berit Hvassum
INTERVIEW | BORNHOLM | ABONNENT | 28. NOV 2021 • 11:30
Henrik Nielsen
Journalist
INTERVIEW | BORNHOLM | ABONNENT
28. NOV 2021 • 11:30

Frederik Tolstrup er blevet valgt ind i DN Bornholms bestyrelse. Både han og formand Anna Sofie Poulsen mener, det er gavnligt, at der er en god dialog.

Landbruget skal have en bredere kontakt til mange forskellige mennesker og være mere lyttende. Det skriver næstformand Frederik Tolstrup i den nyeste udgave af Bornholms Landbrug & Fødevarers nyhedsbrev. Og han viser selv vejen. Han er således blev valgt til bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening Bornholm.

– Jeg har lært rigtig, rigtig meget af de møder, jeg har haft med DN de seneste fire år. Jeg har mødt dem i forbindelse med landbrugsting, og de ved sindssygt meget om natur. Og det gør jeg faktisk ikke som landmand. Jeg ved en lille smule, men vi er ikke fokuseret på natur, så det har været megainspirerende. Det er spændende at snakke med dem og forholde sig til de udfordringer, vi har i landbruget, hvordan man kan løse nogle af dem eller håndtere dem, siger han til Tidende.

På en anden måde

Hos DN Bornholm synes formand Anna Sofie Poulsen, at det giver mening at have landbruget repræsenteret i foreningens bestyrelse, og det er ikke første gang, det sker. Det er faktisk en slags tradition, fortæller hun.

– Vi synes, det giver rigtig god mening, ud fra det synspunkt at man skal tage fat der, hvor det virkelig kan nytte noget. Landbruget betyder meget for naturen på Bornholm, og DN’s naturkapitalindeks viser, at på Bornholm er naturværdierne meget lave i landbrugslandet, og landbrugslandet fylder meget, siger Anna Sofie Poulsen.

Danmarks Naturfredningsforenings naturkapitalindeks viser fordelingen og kvaliteten af naturen i alle landets kommuner. På Bornholm er naturværdierne lave i landbrugslandet, og landbrugslandet fylder meget. Illustration DN

 

Naturkapitalindekset viser fordelingen og kvaliteten af naturen i alle landets kommuner.

Både Anna Sofie Poulsen og Frederik Tolstrup nævner værdien af dialog, når de skal sætte ord på, hvorfor det giver mening, at landbrugets næstformand sidder i bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening Bornholm.

– Der er ingen tvivl om, at der er medlemmer, der synes, at vi måske får for lidt ud af det, og at vi hellere skal gøre tingene på en anden måde, men i bestyrelsen er vi enige om, at vi skal lægge vores indsats hos dem, ikke vi er mest uenige med, men som kan gøre størst forskel. Og der tror vi, at vi kommer meget længere i dialog end ved at stå og råbe til hinanden, siger Anna Sofie Poulsen.

Mest trængende

Faktisk var det bestyrelsen i DN Bornholm, der indstillede Frederik Tolstrup til valg, fordi den mener, at han kan være med til at fortsætte og måske endda styrke den dialog, foreningen har haft med det lokale landbrug. Selv har han oplevet en god dialog, når han har arbejdet sammen med DN Bornholm i for eksempel det lokale vandråd.

– Vi havde så mange gode ideer. Der var rigtig, rigtig mange ting, der ikke kunne lade sig gøre, for eksempel fordi regeringen ikke mente, det var noget, vi skulle rode i. Men vi nåede så langt sammen, og vi blev stoppet af noget helt andet end uenighed, siger han.

En god relation mellem landbruget og naturfredningsforeningen kan også være gavnlig i den omstilling, landbrugserhvervet står overfor, hvor noget dyrket jord skal omlægges til natur. Det mener både Anna Sofie Poulsen og Frederik Tolstrup.

– Det åbne land, landbrugslandet, er der, hvor naturen er mest trængende. Og jeg tror, der er en forståelse for, at der skal ske noget nyt. Vi vil gerne skubbe på, så der sker mest muligt hurtigst muligt, siger DN Bornholms formand.

– Vi kan sagtens lade være med at have marker, men så gror det til i brændenælder og krat og møg, og noget af det, vi kan lave, når vi stopper med landbrug, er jo ikke spændende natur. Det er dødsens kedeligt og har ikke nødvendigvis en høj biodiversitet. Hvis vi stadig kommer til at eje nogle af de arealer, som bliver taget ud af drift, så skal vi til at lære, hvordan vi skal opføre os, siger Frederik Tolstrup.