Kritik af karakterer: Campus kan ånde lettet op

Årskaraktererne ligger ifølge en analyse fra tænketanken Cepos set på landsplan i stigende grad markant over prøvekaraktererne for danske gymnasieelever. Der er dog stor forskel på, hvor gavmilde skolerne er med årskaraktererne – og Campus Bornholms resultater er ikke alarmerende, oplyser forskningschef.

Gymnasieelevernes skriftlige årskarakterer ligger markant over deres eksamenskarakterer, hvilket er en tendens, der løbende er blevet mere udtalt siden 2012.

Det er konklusionen på en analyse fra Cepos, oplyser en pressemeddelelse fra den uafhængige borgerligt-liberale tænketank.

– Forskellen mellem årskarakter og prøvekarakter er stigende. Det er således blevet en tydeligere tendens end for et årti siden, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos, i meddelelsen, som fortsætter:

Der er desuden mellem skolerne stor forskel på, hvor meget elevernes årskarakterer ligger over prøveresultaterne.

– På nogle gymnasier giver de to karakterer højere, end eleverne bedømmes til ved prøverne til eksamen. Det kan betyde, at eleverne på de gymnasier får en uretfærdig fordel i forhold til elever fra andre gymnasier, fordi de får højere samlede studentereksamensgennemsnit, siger forskningschefen videre i pressemeddelelsen.

Det ser interessant ud

Til Bornholms Tidende siger han, at Campus Bornholm i undersøgelsen placerer sig ganske godt i midterfeltet af de mange uddannelsesinstitutioner, Cepos har set på.

– Kigger vi eksempelvis på STX på Campus Bornholm, så varierer det jo lidt hen over årene, hvilket da også generelt set kan være interessant …

Den topper faktisk sidste år med en afvigelse på 1,11 procent point mere på årskaraktererne i forhold til eksamenskaraktererne?

– Ja, det gør den. Og man kan sige, at de har bevæget sig fra at ligge meget lavt i starten af perioden til at komme højere op – det er stadig ikke meget højt i forhold til de øvrige uddannelser, vi har set på, men man kan sige, at det ligger lidt over gennemsnittet for STX generelt set, som ligger et sted lige over 0,9, siger Karsten Bo Larsen til Tidende.

– Så hvor Campus Bornholm tidligere lå betydeligt under gennemsnittet, er det altså rykket opad.

Og det vil du sige er en negativ tendens?

– Tja, jo, ja … springet ser ud til at ske omkring 2014-15, og det ser da interessant ud, men det ser jo stadig ikke voldsomt meget anderledes ud end hovedparten af gymnasierne. Så man kan sige, at fra at ramme ret præcist, er de begyndt at opføre sig mere som andre uddannelsesinstitutioner.

Det optimale tal er vel nul?

– Ja, det er jo svært at ramme. Men det er fint, hvis man kan ligge og svinge omkring nul. Lidt over og lidt under.

Der ser man jo lige præcis HTX på Bornholm, som flere år er i minus, hvor altså årskaraktererne ligger under eksamenskaraktererne. Er det usædvanligt?

– Nej, det ser vi også på andre skoler, og det er måske endda det, man i udgangspunktet kan forvente, men mange skoler ligger altså oftere over på årskarakterer. Og vi ser flere skoler ligge helt oppe på over 2 i forskel i årskarakterernes favør, og det betyder jo så, at hvis de elever havde valgt at gå på Campus Bornholm, så ville de gennemsnitligt set have fået en hel karakter mindre.

Ikke så godt

Og det betyder noget, når man skal søge videre i uddannelsessystemet?

– Præcis, og det er på den baggrund, vi synes, det er vigtigt at sætte fokus på den her problematik. Det er grundlæggende ikke så godt, hvis man afviger meget fra landsgennemsnittet, men det er jo altså heller ikke tilfældet på Bornholm, slår forskningschefen fast.

Campus Bornholm placerer sig i midterbilledet?

– Ja, i høj grad.

Pressemeddelelsen fra Cepos forklarer videre, at i det danske uddannelsessystem er gennemsnittet ved studentereksamen meget afgørende for, hvilke uddannelser de unge kan få adgang til, hvorfor de voksende karakterforskelle er en særlig trussel mod de meritokratiske værdier (som handler om, at uddannelse, erfaring og dygtighed er centrale faktorer, som afgør en persons placering og indflydelse, red.).

– Det er afgørende, at eleverne får en ensartet retfærdig bedømmelse på tværs af skolerne, som udelukkende afspejler elevens faglige niveau. Hvis bestemte skoler afviger for meget, får deres elever en forlomme i optagelsessystemet. Det er et problem for retfærdigheden i systemet, forklarer Karsten Bo Larsen i pressemeddelelsen.

Analysen påpeger blandt andet, at der er en tendens til større karakterforskelle i skriftlig dansk på skoler, hvor der er en højre andel af elever med indvandrerbaggrund. Det er dog kun en begrænset del af variationen i skolerne, der kan forklares med særlige skolekarakteristika. Derfor må den faglige kultur på den enkelte skole spille en meget væsentlig rolle.

– Analysen peger først og fremmest på et behov for et øget fokus på, om det nuværende karaktersystem er tilstrækkeligt retfærdigt og retvisende. Vi bør i den forbindelse overveje, om vi kan nøjes med øget kontrol og vejledning af skolerne, eller om der er behov for en mere fundamental nytænkning, slår Karsten Bo Larsen fast i pressemeddelelsen fra Cepos.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen

Cepos’ analyse viser

• Der har fra 2012 til 2024 været en betydelig stigning i afvigelsen mellem årskarakterer og prøvekarakterer

• For STX havde skolen med den mindste afvigelse en gennemsnitlig karakterforskel på 0,2 karakterpoint i de skriftlige fag og den højeste 2,23 karakterpoint

• For HHX havde skolen med den mindste afvigelse en gennemsnitlig karakterforskel på 0,01 karakterpoint i de skriftlige fag og den højeste 1,52 karakterpoint

• For HTX havde skolen med den mindste afvigelse en gennemsnitlig karakterforskel på 0,03 karakterpoint i de skriftlige fag og den højeste 2,13 karakterpoint.

• Der er en signifikant tendens til mindre karakterforskelle i matematik på STX og HTX på skoler, hvor eleverne har en bedre socioøkonomisk baggrund.

• Der er en signifikant tendens til større karakterforskelle i skriftlig dansk på STX på skoler, hvor der er en højere andel af elever med anden etnisk herkomst.

• På trods af ovenstående resultater er det kun en begrænset del af variationen i skolerne, der kan forklares med særlige skolekarakteristika. Derfor må den faglige kultur på den enkelte skole også spille en meget væsentlig rolle.

Analysen giver anledning til at overveje, om det nuværende karaktersystem er tilstrækkeligt retfærdigt og retvisende, eller om det kan forbedres gennem øget kontrol og vejledning, eller om der er behov for en mere fundamental nytænkning, mener Cepos.

Kilde: Cepos

Afvigelser på Campus Bornholm

For Campus Bornholm ser karakterforskellene mellem eksamen og årskarakter for årene 2012-2024 (idet årene 2020, 2021 og 2022 ikke er med) således ud, idet 2024 altså bød på det største udsving med 1,11 karakterpoints forskel:

Campus Bornholm – STX (almen studentereksamen):

2012: 0,28

2013: 0,26

2014: 0,55

2015: 1,05

2016: 0,67

2017: 0,94

2018: 0,97

2019: 0,90

2023: 0,79

2024: 1,11

De tilsvarende tal hvad angår HTX på Campus Bornholm viser, at i flere af årene 2012-2024 var årskaraktererne faktisk mindre end eksamenskaraktererne, idet tallene er negative:

Campus Bornholm – HTX (højere teknisk eksamen):

2012: 0,87

2013: -0,16

2014: 0,25

2015: -0,24

2016: 0,32

2017: 0,99

2018: 0,55

2019: 1,14

2023: -0,19

2024: -0,05

Hvad angår HHX fremgår det, at årene 2012 og 2023 ligger i top med størst afvigelse mellem års- og eksamenskarakterer:

Campus Bornholm – HHX (højere handelseksamen):

2012: 1,39

2013: 0,73

2014: 0,94

2015: 1,10

2016: 0,02

2017: 0,94

2018: 0,50

2019: 0,99

2023: 1,45

2024: 0,90

Der sker noget med mennesker i en eksamenssituation

Campus Bornholm er klar til at lade analysen fra Cepos indgå i de strategiske overvejelser.

– Vi holder løbende øje med vores karakterer, siger Maya Müller, som er gymnasierektor på Campus Bornholm, til Tidende.

– Det er en del af den monitorering, som vi bør lave i vores kvalitetsarbejde. Det er et område, som vi løbende kigger på og også drøfter med underviserne, og også den nye undersøgelse fra Cepos vil vi selvfølgelig læse igennem og forholde os til. Det har vi ikke nået endnu, fordi vi er optaget af skolestart, men jeg tænker da, at vores kvalitetsudvalg vil gå dybere ind i de antagelser, som ligger til grund for analyserne i undersøgelsen og se, hvordan de spejler sig i forhold til vores elevsammensætning.

– Og i forhold til forskellene mellem uddannelser, så er det egentlig interessant, for det er jo de samme undervisere, der underviser på de forskellige uddannelser, altså STX, HTX og HHX. Derfor skal vi også se på bias, Cepos nævner. Vi har ikke så meget forskel, hvad angår etnicitet, men det kan være boglige forudsætninger eller noget med køn. Hvad det sidste angår, burde der ikke være superstor forskel på HHX og HTX, hvor det omvendt for STX gælder, at det lidt mere er en pigeskole.

HTX skiller sig jo ikke desto mindre ud hos jer, fordi den ligger og svinger over og under nul?

– Ja, men man kan sige, at vi har utroligt få elever på den linje. I år er der på 3.g på HTX kun 14 elever, og betyder, at der ikke skal så meget til, før det giver udslag i tallene. Blot et par elever med meget forskellige årskarakterer fra deres eksamenskarakterer, vil være signifikante, siger Maya Müller.

– Jeg tror, at det er det, der er forklaringen.

Kærkommen analyse

Og helt grundlæggende siger du, at problematikken er noget I løbende følger og holder øje med?

– Selvfølgelig gør vi det. Det er en bunden opgave. Men det er da interessant, at der, så vidt jeg forstår, er tale om en generel tendens, hvor udsvingene bliver større, og jeg håber da, at nogen tager på sig at få undersøgt det nationale billede af den spredning, som der ser ud til at have været over den 12 års-periode, man har regnet på. Det ville være kærkomment for hele sektoren med en grundig analyse.

Endelig påpeger gymnasierektoren, at der jo altså er forskel på hverdag og eksamen:

– Man skal huske på, at der simpelthen sker noget med mennesker i en eksamenssituation. Man ta’r sig mere sammen, yder lidt mere end man gør i det daglige, og det er jo også meget få skoler, hvor man ser lavere tal for eksaminer. Det, tror jeg, er udtryk for, at de unge mennesker i en eksamenssituation er bedre forberedt end i alle mulige andre sammenhænge, påpeger hun.

– Så der er mange ting, der spiller ind.