Ingen Østersølande overholder forureningsaftale

MILJØ

Et forskerhold fra flere lande omkring Østersøen dokumenterer i en netop udgivet forskningsartikel, at Østersølandene ikke overholder den forpligtende internationale aftale om at reducere landbrugets forurening af havmiljøet, som de har indgået.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Technical Sciences.

Landene omkring Østersøen forpligtede sig for mere end 20 år siden til at gennemføre 10 specifikke reduktionstiltag rettet mod landbrugets forurening i deres nationale lovgivning. Et af kravene var en vis opbevaringskapacitet for gylle og bestemmelser om husdyrtætheden.

Forskernes analyse af landenes lovgivning og regulering viser, at ingen af de ni lande følger den indgåede aftale fuldt ud. Derfor bliver der stadig udledt mange flere næringssalte, end Østersøens miljø kan tåle. Det fører til algevækst og overgødskning med plantenæringsstoffer selv i det åbne hav.

– Selvom aftalen fastlægger juridisk bindende lofter over, hvor meget gødning der må bringes ud på markerne, så er disse lofter ikke gennemført fuldt ud i et eneste land. Enten er lofterne for høje, gælder kun på en del af territoriet eller mangler helt, siger Mikael Skou Andersen, professor i miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen. Han er en del af forskerholdet bag artiklen.

Reduktionsbehovet er størst for fosfor

Ifølge pressemeddelelsen er det de store lande Polen, Tyskland og Rusland, der har været dårligst til at implementere aftalens bestemmelser i deres nationale lovgivning. Værst ser det ud i Rusland og Polen, men også Tyskland er trods en dom ved EU-domstolen bagud. Sverige og Estland er nået længst med at overholde aftalen. Centrale bestemmelser fra aftalen mangler dog stadig at blive implementeret i alle de medvirkende lande.

– Særligt loftet på 25 kilogram fosfor per hektar er fraværende næsten overalt, selvom reduktionsbehovet i Østersøen nu er størst for fosfor. Det gælder også for Danmark, siger Mikael Skou Andersen.

Aftalen blev indgået i forventning om, at der gennem EU ville komme økonomisk støtte til landbruget i Polen og de baltiske lande. Forskernes analyse viser dog, at østlandene kun i meget ringe grad har anvendt støtten, som de har modtaget under den fælles landbrugspolitik, til at finansiere reduktionstiltag i forhold til forureningen af havmiljøet.

Artiklen er offentliggjort i tidsskriftet Ambio, som udgives af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi.

Om Østersøkonventionen

Konvention om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet.

Blev indgået i 1974 af Østersøens daværende syv kyststater som Helsinkikonventionen.

I 1992 blev en ny konvention undertegnet af alle nuværende ni Østersølande samt EF

Konventionen trådte i kraft 17. januar 2000 efter ratificeringen af EU, Letland, Sverige, Tyskland, Estland, Finland, Danmark, Litauen, Polen og Rusland.

Østersøkonventionen var den første internationale aftale, der dækkede alle forureningskilder, såvel landbaserede som stammende fra skibe og fra luften.

Kilde: Den Store Danske