Hvordan var det at bo i Aakirkeby i 50`erne, 60`erne og 70`erne, og hvad har ændret sig i løbet af årene?
Det vil Annette Sonne fortælle om i Værestedet Aakilden fredag eftermiddag den 31. januar.
Hun har selv boet i byen i disse år, og det var også der, hun startede sin skolegang i Aakirkeby Borger- og Realskole.
Annette Sonne vil fortælle om de gader, hun har boet i, og det bliver især Østergade, Nygade og Kuleborgvej.
Værestedet finder man i Smedegade i Aakirkeby og det åbner kl. 14.00.
Der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål over en kop kaffe, og alle er velkomne.