Han har købt Baltic Sea Glass: 'Vi skal være de største i Danmark'

ERHVERV

Han fik sit første chefjob som 27-årig. Siden da har han plukket den ene chefstilling efter den anden og spredt de mest kendte brands fra toppen af skandinavisk design over hele verden.

Han er vokset op på Brandsgård i Bodilsker i en søskendeflok på seks, og kan se tilbage på en karriere som sælger og eksportchef, der har bragt ham rundt i hele verden og en passion, der nu har bragt ham hjem til fødeøen igen.

For de mange år med salgsansvar af ikoniske produkter fra designbranchens øverste hylder gjorde Michael Brandt til den oplagte kandidat til at føre Baltic Sea Glass videre efter Maibritt Jönsson og Pete Hunner, som sammen gennem 39 år havde bygget et fantastisk brand.

Turen dertil – for Michael Brandt overtog faktisk nøglerne til det ansete bornholmske glasværksted i marts i år – er en film værdig. Kapitel efter kapitel med spænding og drama og op- og nedture. Sammenlagt 20 år som eksportchef og landechef for mærker som Iittala, Rörstrand og Kosta Boda samt fem år som eksportchef i Georg Jensen, har forsynet Michael Brandt med et internationalt netværk af forretningspartnere og kolleger, som han kan kontakte dag og nat – for han er også god til at pleje de personlige relationer.

Handelsskole

Michael Brandt forlod Bornholm som 23-årig for at videreuddanne sig på handelsskolen i Lyngby. Det første job blev som sælger for en dansk grossist, som havde agenturet på nogle af de førende designbrands i Skandinavien, herunder svenske Rörstrand, Kosta Boda og det italienske topbrand Alessi.

Efter tre år blev Rörstrand solgt fra til Hackman-koncernen i Finland, og Michael Brandt blev ansat som landechef for Hackman Danmark som 27-årig. Hackman overtog kort tid efter Arabia og Arabia Glas. De næste fem år knoklede Michael Brandt for at udbrede kendskabet til de udenlandske brands i Danmark.

I 1993 blev stillingen som eksportchef imidlertid ledig på Hackmans hovedkontor i Helsinki.

– Jeg sad en dag og talte telefon med min finske chef, og så spurgte jeg, hvordan det gik med stillingen som eksportchef.

Var det noget for dig, spurgte chefen, og så var stillingen besat.

De følgende to år havde Michael Brandt base i Helsinki. Stine, Mathias på seks år og tvillingerne Mathilde og Frederik på fire blev i Hørsholm.

– Jeg var hjemme og besøge kone og børn tre gange om måneden. Min kone ville ikke flytte med til Finland, men hun ville heller ikke stå i vejen for min karriere.


Årelang pause

Michael Brandt sidder i sofaen i et af de hyggelige kontorer i det gamle hønseri, høj, slank og adræt af en 62-årig at være. Det er svært at forestille sig, at han har været så syg, at han i slutningerne af 90’erne måtte tage en årelang pause fra erhvervslivet.

– Jeg blev syg, mens vi var i Malaysia, siger han.

– Sygdommen gjorde, at vi kun blev i Malaysia i godt et år. På det tidspunkt, var jeg så syg, at jeg ville helt hjem til Bornholm, for at bygge mig selv op igen – jeg var ikke et papir, der var værd at samle op på det tidspunkt.

Jobbet som Sales & Marketing Director Asia var ellers en kæmpe mulighed for at skabe nogle rigtig gode resultater, siger han.

– Men jeg var så dårlig, at jeg ikke længere kunne udføre mit arbejde. Jeg vil hjem, sagde jeg til min kone. Jeg vil helt hjem.

Kort efter forlod familien Brandt Kuala Lumpur og flyttede tilbage til Nexø.

– Jeg var syg i ti år. Det tog hårdt på mig, både fysisk og mentalt. Jeg troede faktisk aldrig jeg kom op i momentum igen. Men min kone sagde, bare vent og se, du skal nok komme op på gammel styrke.

Hun fik ret

Michael Brandts hustru fik ret. Men ikke i første omgang.

– Da jeg følte mig nogenlunde frisk igen fik jeg job som eksportchef i Eva Solo og sad der fra 1997 til 2000. Her kom jeg til at arbejde direkte sammen med min nuværende partner, Jan Engelbrecht, som er fjerde generation i Eva Danmark. Vi havde allerede mødt hinanden i 1985 til en juleafslutning i Taarbæk. Jeg var sælger for Gense, og han var indkøbsassistent i Inspiration-kæden, og vi spillede begge to fodbold.

Michael Brandt har i dag svært ved at huske præcist, hvornår han mødte den senere Eva-ejer, der i dag er god for et større millionbeløb. Men han husker, at de svingede godt sammen fra starten.

– Jeg kan huske, at jeg ringede til ham for at høre, om han havde et job til mig og kom hjem til ham privat – to timer efter havde jeg stillingen som eksportchef i Eva Solo.

Tre år i Eva Solo

Michael Brandt arbejdede tre år for Eva Solo, så lokkede et nyt projekt. Agenturet på de tyske Leonardo-glas blev ledigt i Danmark.

Det gik strygende i et par år, indtil sygdommen ramte igen. Denne gang ramte den dobbelt.

– I 2002 fik min kone brystkræft, og jeg begyndte at blive dårlig igen.

Stine Brandt slap med skrækken og en brystbevarende operation. I dag er Michael Brandt stadig imponeret over den styrke, hvormed hans hustru kom igennem sygdomsforløbet.

– Stine var ikke i nærheden af et sort hul. Ikke noget med terapi, hun brugte familien. Og så har hun sikkert tænkt: jeg bliver nødt til at tage mig af min mand.

Michael Brandt stressede over at være syg og selvstændig på én gang. Parret havde for længst solgt huset i Hørsholm og havde købt ny ejendom i Sørup ved Fredensborg.

Endnu engang blev Michael Brandt reddet på stregen – denne gang af sit renommé.

– Jeg blev kontaktet af et rekrutteringsbureau, som søgte en salgschef til Iitala i Danmark. Den hopper jeg på, tænkte jeg, jeg skal have noget sikkerhedsnet.

Micahel Brandt startede hos Iittala i august 2003. Ti dage efter blev han indlagt på hospitalet med voldsomme mavesmerter. Året efter var han igennem en større operation.

– Siden da har jeg syv-ni-tretten været frisk, siger Michael Brandt og banker under bordet.


Fik livet tilbage

Michael Brandt fik livet tilbage, men tog kort tid efter endegyldigt afsked med Iittala.

– Jeg kom aldrig op i gear igen, efterslæbet var for stort, siger han.

Michael Brandt blev sagt op i april 2005 efter næsten 20 år med Iitala, Arabia, Rörstrand, og en række andre stærke skandinaviske brands i sin portefølje.

Uden at vide det, var turen nu kommet til at Michael Brandt skulle stifte bekendtskab med toppen af dansk design.

Fra 2005 til 2010 var Michael Brandt eksportchef i Georg Jensen. En stilling, der krævede sin mand, viste det sig.

– Det var ikke en walk in the park at være i Georg Jensen, for de lavede aldrig overskud. Men det ene år, hvor de gav overskud, der sparkede de fem chefer ud, mig inklusive, fordi de ville gøre klar til at sælge.

Georg Jensen blev solgt til et firma i Bahrain i 2010. Det er stadig ikke lykkedes for de nye ejere at få en overskudsforretning ud af det hæderkronede danske luksusbrand.

Michael Brandt kender virksomheden rigtig godt fra sine fem år som eksportchef og er helt med på at foretage et lille tankeeksperiment: Hvad skal der til for at gøre Georg Jensen til en forretning, der ikke giver underskud?

Analysen er kort og uden tilløb:

– Georg Jensen er delt op i tre. Der er sølvsmeden, hvor du laver de flotte corpus-ting. Så er der guldsmeden, hvor du laver de lækre smykker med diamanter og så videre. Og så har du Living-afdelingen med rustfrit stål, julestjerner og årsornamentet. Samt 100 butikker spredt over hele verden.

Hvor ville du skrue op og ned?

– Jeg ville splitte det op, sælge fra og så ville jeg lukke ned for en masse af butikkerne. Omkostningerne er for høje.

Noget helt andet

Livet i store virksomheders salgsafdelinger har for Michael Brandt handlet om at konkurrere, om at åbne nye markeder og øge markedsandele, dels gennem mersalg, dels gennem overtagelse af konkurrenternes markedsandele. Historien om Baltic Sea Glass får noget helt andet frem i den nye ejer.

Michael Brandt har med egne ord kendt Pete Hunner og Maibritt Jönsson i rigtig mange år.

– Pete Hunner købte sin første bil af min storebror. De to har været tætte venner siden, fortæller han.

For Michael Brandt handlede det om noget andet og mere end venskab. Han mærkede en fascination af den virksomhed og de produkter som Maibritt Jönsson og Pete Hunner fremstillede i værkstedet. Fascinationen fik med årene følgeskab af respekt.

I takt med at Michael Brandt bevægede sig længere ind i designverdenens inderste cirkler fik relationen til glaspusterne af og til karakter af rådgivning. Det var eksempelvis Michael Brandt, der hjalp Pete Hunner og Maibritt Jönsson, da de i midten af 90erne besluttede at flytte dele af produktionen ud af landet.

– Jeg var med Pete i Slovenien, da de i 1995 skulle starte op med ny fabrik i udlandet. Og jeg har været med ind over løbende omkring kommercielle ting fortæller Michael Brandt.


Telefonopkald

I 2019 kom så et opkald, som endnu engang vendte op og ned på Michael Brandts karriere. På det tidspunkt havde Pete og Maibritt besluttet sig for at sælge.

– Maibritt ringede til mig i april og sagde: Michael, hvad skal jeg gøre? Skal jeg sælge det hele samlet eller hver for sig?

Michael Brandt var ikke længe om at svare.

– Det tog et splitsekund, så jeg sagde: hey, jeg vil godt købe det. Og så blev der lukket ned for alle andre forhandlinger.

Kontrakten blev skrevet under den 7. marts i år. Siden juni har Michael Brandt tilbragt 80 procent af tiden på Bornholm. Den første sæson har, trods diverse corona-restriktioner, bekræftet Michael Brandt i at han har gjort det rigtige.

– Vi har haft 50.000 kunder gennem butikken og sæsonen har været god, siger han.

Med sig har han de tre børn, Frederik, Mathias og Mathilde, der i dag er i begyndelsen af 30’erne.

Det har været en afgørende faktor i beslutningen at få børnene med, siger Michael Brandt.

– For mig er det en familiebedrift. Ellers ville jeg ikke gå ind i det som 62-årig. Planen er at indlemme og overdrage det til børnene, så de kan køre det videre.

Medinvestor

Umiddelbart inden overtagelsen gik Michael Brandt på jagt efter en medinvestor. Ambitionen om at gøre Baltic Sea Glass til et stort brand i Danmarks kræver kapital, erfaring med produktion og en dokumenteret evne til at tjene penge.

Den første, Michael Brandt ringede til, var Jan Engelbrecht fra Eva Solo.

– Han anede ikke hvad han gik ind i, da han sagde ja. Han var inde og google lidt og så slog han til. Det er dig, jeg putter pengene i, sagde han.

Da Jan Engelbrecht kom til Bornholm i maj måned for at se med egne øjne, hvad han havde købt sig ind i, blev han glad for det, han så, fortæller Michael Brandt.

– Det oversteg langt hans forventninger. Det er et fantastisk eventyr, vi er på vej ud i, og vi har netværket til at bygge det op.

Sleeping partner

Jan Engelbrecht bliver sleeping partner, det vil sige, det er Michael Brandt og hans familie, der kommer til at forestå den daglige ledelse af butik og produktion sammen med de 12 ansatte.

Når Baltic Sea Glass lukker ned for sæsonen den 20. december går holdet i gang med at planlægge, hvordan de skal erobre nye markeder. Michael Brandt svinger mellem stolthed og ærefrygt, når han italesætter den arv, der skal løftes efter de to bornholmske glaspustere.

– Vi føler, at Pete og Maibritt har være så ekstremt dygtige til at bygge brandet op. De er altid gået ud fra deres egne visioner og planer, har altid udviklet deres design med naturen og Bornholm i centrum, og det har de været fantastisk dygtige til. Vi tror, det kan bære brandet ude i verden. Det kan gå hen og blive rigtig stort. Men det kræver at vi holder tungen lige i munden og passer godt på vores personale, siger Michael Brandt.

– En af de væsentligste grunde til at 2020 er gået så godt, er at vi har et fantastisk personale, som virkelig er gået til den – de har arbejdet mega hårdt, men det har hele tiden været med den undertone, at det har skullet være sjovt og at man godt må drille hinanden, siger Michael Brandt.

Et stærkt ben

Baltic Sea Glass har et meget stærkt ben indenfor deres unika produktion og et rigtig dygtigt glaspusterteam, som er med til at bevare det høje niveau. Butikken har solgt rigtig meget unika i år, blandt andet flere fade til priser i omegnen af 100.000 kroner.

– Dette er helt klart med til at befæste vores position som et brand fra den allerøverste hylde, siger Michael Brandt.

Tiden frem til juni skal gå med at udvikle et engrossortiment til udvalgte kæder og forhandlere i den bedre ende af designsegmentet. Det sker blandt andet i samarbejde med den tidligere ejer, 64-årige Maibritt Jönsson.

– Hun er her to dage om ugen og hjælper med at udvide sortimentet. Derudover fungerer hun som mentor. Hun er en kæmpe ressource, og hun må være her lige så længe, hun har tid, lyst og overskud, siger Michael Brandt.

Stine og Michael Brandt har sommerhus i Snogebæk. Det bliver basen på Bornholm indtil videre.

Og selv om de nye ejere på sigt har store ambitioner om at komme ud i verden med brandet, så vil værkstedet og butikken i Melsted fortsat være omdrejningspunktet for familien Brandts eventyr.

– Det er krumtappen i det hele. Det er her vi skal udvikle og have værksted og galleri, siger Michael Brandt.

Tanker om en snarligt forestående pension er ifølge den 62-årige ejer ikke en del af planen. Nok snarere tværtimod.

– Jeg kommer nok aldrig til at holde helt op med arbejde. Jeg gearer stille og roligt ned, men jeg kommer ikke til at slippe det helt. Jeg vil glæde mig til at, den yngre generation kan føre projektet videre.

 

 

Guldægget

Michael Brandt har haft egen agenturvirksomhed fra 2010 og frem til nu. Agenturet er fortsat en del af virksomheden, men er primært drevet af Frederik, Mathilde og en svensk sælger.

– I 2011 fik jeg fat i brandet Secrid, en lille kortholder, siger han og trækker en lille flad boks op ad lommen. Et tryk på en knap udløser en mekanisme, der skubber fem kreditkort op i forskudt rækkefølge, så de er nemme at fiske frem.

– Folk tror ikke, man kan tjene penge på den, siger Michael Brandt.

– Men det kan man. Sidste år solgte vi 138.000 styk i Danmark og Sverige til over 50 millioner i vejledende udsalgspriser.

At Michael Brandt endte med at få agenturet på den lille kortholder i Danmark og Sverige, tilskriver han timing og et godt netværk – man skal aldrig brænde sine broer.

– Det er once in a lifetime, at man finder sådan et produkt. Jeg blev gjort opmærksom på den via mit gamle netværk, en hollandsk kunde, som jeg havde solgt Iitala og Arabia til i 90erne. Der var nogle højere magter, der mente, jeg skulle have den.