– Jeg har været lidt frem og tilbage om, hvorvidt jeg skulle gøre det, for der er jo et lille barn i maven. Men alle de undersøgelser, der er lavet om det, siger, at det er sikkert nok.
– Men jeg kan da godt blive lidt nervøs for, om jeg bliver syg, for vi skal også snart rejse på ferie.
– Men jo, jeg føler mig sikker i det. Jeg har hele tiden sagt, at jeg ville have vaccinen, når den kommer. I og med, at jeg får den, får barnet også en resistens mod corona, siger Christina Hobel.
– Jeg glæder mig til at få mit eget coronapas. Jeg har trukket mig meget socialt i forhold til arrangementer med videre. Jeg glæder mig til at kunne bevæge mig mere frit, slutter Christina Hobel.

Christina Hobel melder sig klar til det første stik torsdag middag, da der var minimal kø ved vaccinationscentret. Foto: Jens-Erik Larsen