Den nye rolle som kontrollør har ifølge frisørformanden ikke givet anledning til nævneværdige problemer.
– Det kan være lidt akavet, når man spørger til de her ting. Men folk står pænt ude foran salonen og venter. Når de så kommer ind, er det det første, man spørger til, inden de sætter sig ned, siger Henriette Bell.
Connie Mikkelsen er formand for 2.300 selvstændige frisører og kosmetikere i fagorganisationen DOFK.
Hun mener også, at erfaringerne fra Bornholm overvejende er positive.
Men alligevel har hun sine betænkeligheder, når kravet udstrækkes til frisørsaloner over hele landet.