Fra Bornholm, til Afrika, til Grønland

På sin køretur til Ole Hertz for at lære mere om bier og tang, gør aviskokken sig nogle tanker om sammenhold og samarbejde på Bornholm. Kan det virkelig være rigtigt, at vi ikke støtter op om gode tiltag, der med tiden kommer os allesammen til gode? Nu må vi tage os sammen og lade være med at være nogle bitches, der skumler og sladrer i krogene. Vi skal hjælpe og støtte hinanden.

I flere uger har jeg spurgt de medvirkende her på siderne om deres syn på sammenholdet og samarbejdet mellem fødevareproducenterne på Bornholm.

Det har været lidt blandede tilbagemeldinger der er kommet. Det er lidt trist, for gennem mit arbejde med de lokale fødevarer de sidste år, har jeg jo fundet ud af, at det netop er sammenholdet og samarbejdets, der har de givet Bornholmske fødevarer et forspring i forhold til fødevarer fra andre del af landet. Lige nu virker det som om, at alle har travlt med at passe deres egen forretning, og glemmer at få hjælp af andre og ikke mindst at hjælpe andre, der har brug for det.

Der har i flere år været et klart ønske om at strække sæsonen, og sørge for at øen ikke er helt død efter september. Det kræver at blandt andet restauratørerne er villige til at holde åbent, selvom det måske ikke helt kan betale sig. Men det kan det måske på sigt… Navnlig hvis man følger den plan som Claus Jørgensen fra Aarsdale Røgeri lavede i vinters – nemlig at skiftes til at holde åbent. Det virker bare kun, hvis vi som lokale også støtter op om det og bruger nogle af de tilbud, som ildsjælene stiller op med. Med tiden kan vi så håbe på, at der kommer turister til, når vejret byder på mere regn og storm, end sol, sommer og vaffelis.

Brune honningbier på tavlerne.

Ildsjæl med underskud og julehjerte

Pernille Bülow er også en ildsjæl, og har en drøm om, at julemarkedet i Nexø med tiden kan trække en masse folk til. Det sker ikke på en, to eller tre sæsoner, men måske i fremtiden – og kun hvis der bliver støttet op om det.

Der er en del, der beklager sig over, at det er dyrt at have en stand på markedet. Det er måske også en stor post for en mindre virksomhed, men det er også en måde at satse på, at der i fremtiden kommer mange mennesker forbi, og ens omsætning bliver noget større.

Pernille Bülow satser i hvert fald en hel del på det, og har et ret stort underskud, og bruger en masse timer på det. Hvis man som erhvervsdrivende kan se sig selv have en stand på julemarkedet, og måske ikke helt kan se, hvordan man skal få budgettet til at hænge sammen, så kan man jo leje sig en stand i en kortere periode, eller måske slå sig sammen med andre, og på den måde dele udgifter og de timer, der skal til for at passe boden.

Samtidig så er der vel andre virksomheder, der nyder godt af julemarkedet. Måske dem der handler med emballage, hoteller, færgeoverfart andre butikker i Nexø… Hvad ved jeg, men de kunne måske godt støtte lidt op om sådan et initiativ, der med tiden måske kunne vokse.

Andre der skal støtte op, er os andre. Vi skal købe vores julegaver lokalt, og gerne på julemarkederne. Vi skal også tale om, hvor godt det er, at der findes folk, der bruger tid, kræfter og penge på at udvikle øen – i stedet for at mukke over, at udvalget er dårligt, det er koldt og så videre. Det er nemlig lige netop i sådanne situationer, at vi der bor på Bornholm, må stå sammen, og støtte op om de gode initiativer der bliver taget. KOM NU!

Aviskokken vil! – og Bornholm skal med på opskriftskortet

Jeg selv har ikke så meget, jeg kan sælge, men jeg vil da prøve at finde nogen, der har lyst til at have mine bøger og print i deres bod.

Så vil jeg med glæde dele pengene med dem, og naturligvis også give en hånd med at passe boden – det kunne ovenikøbet gå hen og blive lidt hyggeligt.

Når man nu snakker om mine bøger (jaja, ananas i egen juice), så har sidste års udgivelse, der jo handler om opskrifter, der har en relation til Bornholm – hvad enten det er råvarerne, gamle opskrifter eller nyfortolkninger af samme, vundet en pris i Gourmand Awards. Det har jeg prøvet før, men denne gang er jeg faktisk ekstra stolt over den. Normalt finder man kun ud af om ens bog har vundet ved prisuddelingen, der bliver afholdt om foråret, men MÂD har vundet en “special award”, fordi juryen mener, at den er vigtig for madkulturen. Det er sgu da et klap på skulderen. Som ekstra ost og bacon, så har fødevareministeriet lige startet et projekt, hvor de vil indsamle opskrifter, som er vigtige for madkulturen i Danmark. Jeg har sendt dem bogen. Så må vi se om de kan bruge den til noget.

Brunge honningbier på vej til arbejde.

Denne uges besøg handler om bier, honning og tang

Jeg har naturligvis også besøgt nogen i denne uge. Det er en mand, der på sin helt egen måde gør noget for madkulturen. Han ved utroligt meget om bier, honning og tang. Det er Ole Hertz.

I sit hus udenfor Gudhjem venter han på mig med kaffe og så meget viden, at mit hoved slet ikke kan rumme det.

Vi ved jo alle sammen, at der ikke er bier nok i verden. Blandt andet på grund af moderne skovbrug og sprøjtegifte er verdens bestand af bier gået kraftigt ned. Bierne er meget vigtige dyr, da de bestøver planterne, som både mennesker og andre dyr lever af. 75 procent af verdens kulturplanter behøver bestøvning for at kunne overleve. Der er lavet undersøgelser af, at blandt andet raps der bliver bestøvet af bier istedet for ved luftbestøvning, spirer hurtigere og er mere modstandsdygtige overfor skadedyr.

Ole har naturligvis bier i sin have, men har også Danmarks østligste bier på Christiansø. Det er den brune honningbi – en race der næsten ikke eksisterer andre steder i Danmark. Det er kun på udvalgte øer som Læsø og Endelave… og i Oles have.

Jeg får fortalt noget, som jeg ikke anede; bier kan lære ting af hinanden. Man har lavet forsøg med blandt andet humlebier og lært dem at trille med en kugle. Bier der havde set andre bier trille med kuglen, havde meget nemmere ved at lære det, end bier der ikke havde set det.

Blomster har en elektrisk spænding, der bliver udløst af bier, der kommer og samler nektar, så hvis der senere kommer en anden bi, så ved den, at der allerede har været besøg, og kan så bruge sin energi på en anden blomst.

Der bliver selvfølgelig produceret honning på matriklen, men der hvor Ole virkelig gør en forskel, er ved at formidle sin viden. Han laver små projekter med skolen på Christiansø, hvor alle børnene har bidraget, og er med til at høste honning, og se efter bierne. Som han selv siger, så er der ikke nogen penge i det, det er bare et godt pædagogisk princip, og børnene er vilde med det.

Men Ole er også mand for andre projekter. Et af dem er at uddanne pygmæer i Rwanda til at være biavlere. De stakkels pygmæer er blevet jaget ud af junglen, hvor de altid har boet, og er nu tvunget til at bo, hvor alt landet er opdyrket. De har levet i dyb fattigdom, og er blevet kaldt talende dyr.

Men på grund af Oles projekt er der faktisk en del af dem, der nu er respekteret i lokalsamfundet, og kan leve af at være biavlere.

Ole er oprindeligt uddannet antropolog, og har lavet enormt mange projekter rundt omkring i verden. I den helt anden ende, så har han også lavet et projekt med de brune honningbier i Grønland. Her var de fåreavlerne i Sydgrønland, der nød godt af Oles viden. Lokalt produceret honning i Grønland kan beløbe sig helt op i nærheden 1000 kroner kiloet.

Men det er ikke kun honning Hr. Hertz brænder for. Tang fylder nemlig også en hel del. Det er helt utroligt så mange fordele tang har. Eksempelvis optager tang enormt meget CO2. Det gror hurtigt, og er sundt.

Fra Afrika til Grønland

For det ikke skal være løgn, så har Ole også startet et projekt omkring tang.

Det ligger utroligt langt fra Rwanda. Faktisk i den lille bygd, Alluitsup Paa - Sydprøven i Sydgrønland. Han har været ret dygtig til at få finansieret projektet, der ret basalt går ud på at sørge for, at den uddøende bygd får nyt liv ved at tilføre en lille industri som tangfiskeri. Den gamle fiskefabrik er blevet købt af det store firma Polar Seafood. Herb er det meningen at tangen skal tørres og sendes ud til kunderne. Samtidig skal der også åbnes for, at fiskerne kan sælge deres fisk her. Ligende projekter har haft stor succes i andre dele af Grønland - eksempelvis Rodebay, hvor bygdens indbyggertal er vokset stødt siden åbningen af en fiskefabrik.

Når projektet er oppe at køre, og tjener penge, så er det meningen at fabrikken i Alluitsup Paa, skal foræres til bygden.

I Sydgrønland er der en del mennesker der lever af fårehold, og det har vist sig, at hvis man fodrer moderfårene med en vis procentdel tang, så bliver lammene større. Gad vide om man kunne lave sådanne forsøg her på Bornholm? Det er da værd at undersøge, om dyrene kan blive meget sundere, og føde større lam. Der er faktisk også undersøgelser der viser, at metanudslippet fra køerne bliver formindsket, hvis tang indgår i deres foder. Så til jer der elsker store bøffer, måske kan samvittigheden dulmes lidt…?

Mens vi venter på om det kan lade sig gøre, får I en opskrift med gulerødder og honning fra brune honningbier

Honninggrillede gulerødder.

Honninggrillede Gulerødder med feta og mynte

Små gulerødder, skrællet: Otte stykker

Honning: To til tre spiseskeer

Olivenolie: Et lille skvulp

Fetaost: 50 gram smuldret

Mynte: En lille håndfuld

Forvarm en grillpande eller den elskede Weber.

I en skål, blandes honning og olivenolie. Vend gulerødderne i denne blanding, så de er godt dækket.

Grill gulerødderne i cirka 5-7 minutter, indtil de er møre og har nydelige grillstriber.

Læg de gulerødder på et fad, drys med smuldret feta og frisk mynte, og krydr med friskkværnet peber.

Spis til grillet fisk, en god bøf eller som en salat blandt mange andre.

Gulerod med honning.