Forsker om stort iltsvind på havbunden øst for Bornholm: Det går i den forkerte retning

MILJØ

Målinger fra årets østersøtogt med forskningsskibet Dana har afsløret et stort område med ingen eller næsten ingen ilt på bunden i de dybe områder umiddelbart øst for Bornholm.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra forskningsleder Marie Storr-Paulsen fra DTU Aqua.

Østersøen er et farvand, der i perioder lider af iltmangel i de dybere dele, og denne udvikling ser ud til at være blevet værre i de senere år.

– På dette års efterårstogt oplevede vi et meget stort område lige øst for Bornholm, der var helt iltfrit eller havde så lav en iltholdighed, at meget få dyr ville kunne overleve, siger Marie Storr-Paulsen.

Hun uddyber overfor Bornholms Tidende:

– Der er desværre ingen lette løsninger på det her. Der udledes næringsstoffer i Østersøen, men iltsvindet kommer ikke nødvendigvis kun derfra. De høje temperaturer om sommeren trækker også i den forkerte retning, siger hun.

Bakterier på bunden

Iltfattige områder i havet skyldes blandt andet udledning af næringsstoffer fra land.

Når næringsstofferne kommer ud i havet, bruger algerne dem til at vokse og formere sig. De store mængder af alger kan ikke blive spist af de dyreplankton, der lever i vandet. Alger, der ikke bliver spist, synker ned på havbunden, hvor de bliver omsat af bakterier og bunddyr. Bakterier skal ligesom alle andre levende organismer bruge ilt, og det er deres store iltforbrug, der opbruger den ilt, der er nede på bunden.

 


Iltindhold

Man vurderer, at ved et iltindhold på under 1,5 ml O2/L vil torsk ikke opholde sig i området i længere tid. Iltindholdet ved overfladen ligger normalt omkring 8-9 ml 02/L.

 

Storm fra vest giver ilt til bunden

Områder med meget lidt ilt på bunden er ikke et nyt fænomen i Østersøen, understreger Marie Storr-Paulsen.

– Det har vi kendt til i mange år. Men mit indtryk fra det seneste togt er, at området er blevet større, siger forskningslederen fra DTU Aqua.

Iltsvind i dybden er heller ikke unikt for Østersøen, tilføjer Marie Storr-Paulsen.

– Men Østersøen har nogle forhold, der forværrer tilstanden.

I Østersøen og mange andre farvandsområder vil man i løbet af sommeren opleve, at der sker en lagdeling af vandet, hvor det øverste varme vand ikke blander sig med det dybere kolde vand. Denne lagdeling kan være så stærk, at selv om der er ilt i de øvre vandlag, kommer ilten ikke ned på bunden.

– Der skal dog kun nogle gode kraftige efterårsstorme til at røre rundt i det hele, og så føres der masser af frisk, iltet vand ned til bunden, siger Marie Storr-Paulsen.

 

BITS

Marie-Storr Paulsen var i november togtleder på første del af Danas efterårstogt, det såkaldte BITS-togt (Baltic International Trawl Survey). På denne del undersøger forskere fra DTU Aqua hvordan det står til med fiskebestandene i Østersøen.

Undervejs indsamles der data om fiskebestande, iltforhold med videre på 50 positioner, udvalgt af ICES, det internationale havforskningsråd.