– Det gamle udbud var baseret på mængder, og det vil sige, at man giver en pris på 10 meter rør, men man vidste ikke, om der skal skiftes to eller 30 meter rør. Og det er også det, udbuddet har fået kritik for, at det har været uklart, siger han og tilføjer:
– Der har denne gang været en længere periode, hvor man har haft teknikere inde og brugt en masse penge på at undersøge den eksisterende stålkonstruktion i dybden, hvorfor vores grundlag nu er bedre til at lave et kvalificeret udbudsmateriale, som entreprenøren bedre kan give en pris på.
For nu ved man, om der skal bruges to eller 30 meter rør?
– Ja præcis. Man er gået et spadestik dybere og har valgt at bruge nogle penge på de nødvendige undersøgelser, for at man kan få nogle flere bydende ind over.
Præcis hvor mange meter rør, der skal bruges, eller hvad beløbet på opgaven ender i, ved Anders Bjerregaard ikke på nuværende tidspunkt.