Forældre på Rønnes skoler sammen om protest mod budgettet

Børnesko stillet op foran byrådssalen bliver kun den første happening, der skal markere de to skolebestyrelsers modstand mod at slå skolerne i Rønne sammen til ét distrikt. Alle elever vil være i evig risiko for at skulle skifte skole, og alle elever vil kunne opleve det mere end én gang, siger formanden for bestyrelsen på Søndermarksskolen.

Skolebestyrelserne på de to skoler i Rønne går nu sammen om at protestere mod at gøre Åvangsskolen og Søndermarksskolen til ét skoledistrikt.

Formålet er at spare penge på at skabe flere klasser, der kommer tættest muligt på de 28 elever, der er det højeste antal, som loven tillader. Ét skoledistrikt i Rønne vil indebære, at elever kommer til at skifte skole undervejs i den operation.

Den første protest starter fredag aften og vil derefter fortsætte frem til 21. september, hvor kommunalbestyrelsen førstebehandler næste års budget.

– Vi vil lave en happening foran byrådssalen på Landemærket, og vi starter i morgen (torsdag, red.). Vi vil stille børnesko foran bygningen. Det vil man se flere og flere gøre i tiden frem mod, at budgettet skal førstebehandles, fortæller Charlotte Koopmann Johansen, formand for skolebestyrelsen på Søndermarksskolen.

Flere protester vil følge, tilføjer hun. Næste års kommunebudget bliver først endeligt vedtaget 12. oktober.

– Nogle forældre på Åvangsskolen har også foreslået, at vi laver en march fra de to skoler ned mod byrådssalen den dag, hvor budgettet skal førstebehandles, siger Charlotte Koopmann Johansen.

– Og onsdag i næste uge er der åbent hus for mulige elever i de kommende 0. klasser. Der kunne man også godt forestille sig, at der vil ske et eller andet. Vi vil selvfølgelig gerne gøre forældre til mulige nye 0. klasse-elever opmærksom på, hvad der er på vej. Det synes vi, at de skal vide, før de vælger skole.

– Vi spørger skolen om lov, før vi gør noget, siger Charlotte Koopmann Johansen.

Elever i evig utryghed

Formanden for skolebestyrelsen på Søndermarksskolen mener, at Rønne som ét skoledistrikt vil give eleverne en evig uvished om, hvilken skole de skal gå på næste skoleår.

– At lægge de to skoler sammen til ét distrikt er med en stor risiko i forhold til den tryghed, som man prøver at bygge op på begge skoler, siger Charlotte Koopmann Johansen.

– Af papirerne kan man se, at de lægger op til at nedlægge seks klasser, og at børnene kan blive kastet rundt, også mellem de to skoler, siger hun.

– Sådan som vi ser det, vil man kunne lægge klasser sammen i ethvert skoleår i al den tid, hvor børnene går i skole i Rønne. Så man starter på én skole, men så skifter til en anden når klasserne skal optimeres til 28 elever. Det vil kunne ske hvert år.

Charlotte Koopmann Johansen ser særligt to tidspunkter med stor risiko for, at klasser bliver lagt sammen: I 6. klasse hvor Rønne Privatskole åbner et spor mere og trækker elever til fra folkeskolerne. Og i 8. og 9. klasse, hvor nogle elever tager på efterskole og også efterlader klasser, der bliver mindre.

– Gennem hele børnenes skolegang vil der ligge en usikkerhed hele vejen. Hvert år kan børnene risikere at få et helt nyt lærerteam, nye fysiske rammer og nye kammerater, siger hun.

– Det strider mod kommunens egen strategi for skolerne frem til 2026. I "Fælles Folkeskole Bornholm" står der allerforrest, at "Skolen er en tryg base", der skal skabe tryghed i fremtiden, så trivslen kommer op på niveau med landsplan, siger Charlotte Koopmann Johansen.

– Hvis det her bliver fremtiden, er jeg ikke sikker på, at det kommer til at ske.

Charlotte Koopmann Johansen påpeger også, at de ældste elever på Åvangsskolen og Søndermarksskolen gik i indskolingen og på første år af mellemtrinnet, da Østre Skole blev lukket. Med det resultat, at eleverne på alle de dengang tre skoler i Rønne i flere år pendulerede rundt mellem skolerne.

– Trivslen faldt som en sten, da Østre Skole blev lukket. Der var flugt til privatskolerne og langttidssygemeldte lærere. Alt det er skolerne først lige kommet ud af. Og så vil man lave en lignende manøvre, siger hun.

– Resultatet bliver stress og langtidssygemeldinger og flere vikarer. Så de 4,6 millioner kroner, som de lægger op til at spare på ét skoledistrikt, forsvinder nok ret hurtigt.

– Og det er så bare på kort sigt. På længere sigt kommer der også større udgifter på den indsats, som Center for Børn og Familie skal ind og lægge i forhold til nogle børn, der skal igennem det her, siger Charlotte Koopmann Johansen.

Flere elever, færre voksne

Næste års kommunebudget sparer desuden tre steder mere, der også har til formål at skabe store klasser på op til 28 elever. Samtidig kommer skolerne til at miste penge.

Det får Charlotte Koopmann Johansen til at frygte for, om skolerne kan finde penge til ordningen med to voksne på i de klasser, hvor behovet er størst. Lykkes det ikke, vil resultatet blive flere klasser med mange elever – og færre klasser end i dag med to voksne knyttet til.

– Det er ikke bare, at de to skoler bliver gjort til ét skoledistrikt, for budgettet vil jo også spare penge på at halvere det ekstra tilskud, når en klasse har flere end 22 elever, siger Charlotte Koopmann Johansen.

Ordningen med to voksne var også blandt forslagene i sparekataloget, men budgetpartierne undlod at bruge det. Men derfor er ordningen i fare alligevel, siger formanden for skolebestyrelsen på Søndermarksskolen.

– Det kan godt være, at budgetforliget officielt ikke rører ved to-voksen-ordningen. Men skolerne bliver også pålagt en rammebesparelse på 0,25 procent af deres budgetter. Det er penge, som skolebestyrelserne skal ind og finde, siger Charlotte Koopmann Johansen.

– På Søndermarksskolen vil det svare til 100.000 kroner, og jeg skal hilse og sige, at det er rigtig mange penge for os. Det kan ramme lejrskolerne, nye materialer, borde og stole når noget går i stykker. Men det kan også ramme to-voksen-ordningen, siger hun.

– Det er klart, at der er et stykke vej fra 100.000 kroner til prisen for en lærerlønning. Men allerede nu er det rigtig svært at holde fast i to-voksen-ordningen, og en del klasser har ikke to voksne på, selvom de godt kunne bruge det.

For Charlotte Koopmann Johansen rimer flere store klasser med mange elever ikke på det, som det nye flertal bag borgmester Jacob Trøst (K) blev valgt for snart to år siden.

– De to partier, der gik forrest med at spare på børnene, blev væltet af pinden. De blev erstattet af nogle, der sagde, at de ville noget andet. Men det er så ikke lige præcis det, der kommer til at ske her, siger hun.

– På den her måde vil de to skoler så også blive til ét distrikt, uden at det har været i høring. Bare det at skolerne ikke har været hørt, men at beslutningen bare er blevet truffet, er meget uheldigt.