Fenellas hekseviden

Naturformidler og heks. De er de umiddelbare ord, der beskriver weekendens heltinde, der dog også har gang i mange andre ting.

Køb bananer, køb bananer

Køb bananer her hos mig!

Kom kun nærmer’, kære frue

De bli’r sgu ikke snydt af mig.

Sådan sang Kim Larsen i 1979, og det er lige før, at den tekst passer på denne weekends heltinde.

Hun har nemlig blandt andet haft en bananbod. Det var ikke friske bananer, men frosne med alle mulige toppings. Så er banen ligesom kridtet op, for det er bestemt ikke alle, der vælger at sælge bananer.

Men Fenella Lundbak Overgaard er heller ikke hvem som helst. Hun er også en meget dygtig naturvejleder og utrolig kyndig i både havedesign og urter – navnlig de vildtvoksende, der har egenskaber, der er gode for vores kroppe og sind. En viden, der for 300 år siden nok havde givet hende en varm afsked på et bål. Sådan er det heldigvis ikke mere, og det er både sikkert og vist, at vi vil have gavn af at bruge den natur, der vokser lige rundt om os noget mere.

Da jeg for mange år siden var med i TV2-programmet Danmarks Bedste Livret, blev det første program optaget på havnen i Svaneke. Det var i juni, men koldt og fugtigt. Trods vejret var utrolig mange mennesker mødt op med netop deres livretter, som skulle bedømmes af et meget kyndigt dommerpanel.

Rødbedevinderen

En af de retter, der fik meget opmærksomhed, var Fenellas ret: en burger med en rødbedebøf. Så vidt jeg husker, var den med i finalen, men vandt ikke – ikke i programmet, men egentlig var det måske i sidste ende den ret, der vandt mest.

Den lille grillbar, der i utrolig mange år har ligget for enden af havnen i Svaneke, var ikke sene til at sætte den nye burger på menuen, og jeg tror faktisk, at det var en succes.

Podcast, Insta og nyt hus med nye projekter

Da Fenella var på besøg hos mig, nåede vi slet ikke at tale om alt det, hun har lavet i årenes løb. Det er blevet til podcasts om den bornholmske natur, arbejde med at designe haver, og for et par år siden proklamerede hun, at hun og hendes mand satte deres hus i Svaneke til salg for at flytte på landet.

Hvis man finder den meget søde og farverige dame på Instagram, kan man følge med i, hvordan hun forvandler deres nye grund i Stenseby til et haveparadis.

Lad det være sagt med det samme: Hvis du regner med, at det bliver noget med en helt plan græsplæne og en robotplæneklipper, så er det helt sikkert ikke hos Fenella, du skal scrolle rundt. Her er det moskusænder, insekter og ikke mindst hendes smykker – der naturligvis også er lavet af natur – der præger skærmen.

Kig efter Bornholmerhaven. Jeg lover, at det ikke er kedeligt – for det er Fenella bestemt ikke.

Til daglig arbejder hun hos NaturBornholm, hvor hun viser naturens mangfoldigheder til børn og voksne. Det har jeg desværre ikke selv oplevet, men jeg er sikker på, at hun gør det helt formidabelt, for sådan er det jo, når fortælleren selv går rigtig meget op i materialet.

Brændenædlen er lidt af en superfood. Foto: Sune Rasborg

Urteheksen

Da jeg først hørte om dig for mange år siden, omtalte du dig selv som heks.

– Hvordan fandt du mig?

Det var bagveje, da jeg sad og arbejdede med “det nye autentiske bornholmske køkken”. Der var to naturvejledere, man kunne spørge – der var Thomas Guldbæk, og der var dig, og du var heks. Desværre jeg kunne ikke få fat på dig. Det lød jo meget sjovere at få fat på en heks end på en almindelig naturvejleder, ikke?

– Ja, og der er mange, der igennem tiden har spurgt mig, om jeg er heks. Jeg har haft svært ved den titel, fordi jeg synes, det kan lyde meget useriøst, og det kan være svært at blive taget alvorligt for sin faglige ekspertise. Så derfor har jeg kæmpet lidt med at vedkende mig den titel. Men jeg er nået dertil i dag, at jeg synes, folk bare skal informeres om, hvad det egentlig er at være heks, hvad det betyder – og hvad det ikke betyder.

Men hvad betyder det så at være heks? Eller urteheks, som du kalder dig?

– For mig betyder det at være urteheks, at jeg er en person, som dedikerer sig til at lære de vilde planter at kende – deres levevis. Nu bliver det lidt spirituelt, men også hvordan man har brugt dem i folketro, medicin og hjemmeapotekerne, men også i køkkenet. Der er så utroligt mange ressourcer rundt om os, som vi engang har brugt rigtig meget, blandt andet i hjemmeapotekerne, men som vi i dag er blevet fremmedgjorte overfor og føler os utrygge ved. Så derfor er det en glemt viden, og det synes jeg er sørgeligt.

– En urteheks for mig er en, der lever i respekt og harmoni med planterne, bruger af dem og formidler viden om dem videre til andre mennesker. Vi bruger urternes visdom på alle de områder, der kan understøtte os mennesker.

Du arbejder netop nu med et projekt om formidling. Kan du fortælle om det?

– Ja, jeg har arbejdet med de her planter i rigtig mange år. Jeg kan huske, da jeg arbejdede på Middelaldercentret, hvor jeg var ansvarlig for det, der hed Urtegården. Der begyndte jeg at formidle om middelalderurter, klosterurter og lægeplanter. Folk var meget imponerede og spurgte: “Hvor ved du alt det fra?” og “Hvor kan man læse om det?”

– Det er efterhånden 15 år siden, og jeg bliver stadig ved med at formidle og tale om de her planter, nu også som naturvejleder. Men nu er jeg nået dertil, hvor jeg tænker: “Nu må jeg hellere få skrevet det ned.” Så jeg er ved at skrive en bog, der hedder Mad, magi, medicin – om nordiske planter.

Hvornår er den færdig?

– Den skal være færdig i løbet af sommeren, så den kan komme ud til efteråret.

Så folk kan gå i gang med urterne lige med det samme?

– Ja, præcis. Så snart bogen udkommer, vil der være masser af bær, frø og rødder, man kan bruge i snapse, eliksirer og udtræk. Men det er også en bog, der belyser folketro omkring planterne, og hvordan man selv kan dyrke dem. Så hvis man ikke har dem i baghaven, kan man selv sørge for at få dem.

Tror du, at mange af de her urter kan erstatte almindelig medicin?

– Det er et virkelig svært spørgsmål. Jeg skal nok hurtigt sige nej, fordi det er vigtigt at forstå, hvordan medicin og urter fungerer.

– Lægeplanter har en masse aktive stoffer i sig, som kan isoleres og bruges medicinsk. Lægemiddelindustrien har fundet aktive ingredienser i urter, isoleret dem og skabt medicin. Men der er noget, der tyder på, at det er mere gavnligt at indtage hele urten og ikke kun det aktive stof, fordi resten af planten kan modvirke bivirkninger.

– Så jeg vil ikke sige, at urter erstatter moderne medicin, men de kan understøtte, lindre og forebygge sygdomme. Hvis vi mennesker blev bedre til at bruge urter i vores hverdag, kunne vi måske forhindre flere sygdomme i at opstå og lindre dem, der dukker op.

Hvis man gerne vil i gang med at bruge urter, hvad skal man være opmærksom på? Der må vel også være nogen, der er skadelige?

– Ja, bestemt! Hvis man slet ikke har erfaring med at bruge urter, så synes jeg, man skal starte med de planter, vi kender som “ukrudt,” og som er let genkendelige.

– Det er også dem, jeg fokuserer på i min bog. Jeg har valgt 13 nordiske planter, som man ikke kan forveksle med giftige planter. Man skal ikke starte med skærmplanter, for de kan ligne nogle meget giftige arter.

– Så jeg anbefaler, at man starter med at lære mælkebøtte, vejbred, røllike, brændenælde og lignende at kende. De er nemme at identificere, og de fleste har prøvet at luge dem væk fra haven. Men de er faktisk enormt sunde og fulde af næring.

Brændenælder er en plante, som mange børn kender – hvis de altså har gået tur i naturen.

– Ja, men jeg tror ikke, alle københavnske børn har haft den oplevelse. Der er nok også mange voksne, der aldrig har smagt brændenælde.

Hvad er brændenælder godt for?

– Brændenælden er en af de mest vitaminrige og næringsrige planter, vi har. Den er fyldt med vitaminer og mineraler, blandt andet jern. Hvis man lider af jernmangel eller føler sig træt og energiforladt, så er brændenælde fantastisk.

– Den indeholder også masser af calcium, mere C-vitamin end citroner (målt efter vægt), samt magnesium, som rigtig mange – især kvinder – mangler. Det er simpelthen en vidunderplante.

Så vi skal bare give den gas med brændenælder?

– Ja! Det er gratis superfood, der vokser overalt omkring os.

Opskriften er en ret, som jeg ikke har stiftet bekendtskab med, siden jeg gik i børnehave, og selv dengang tror jeg aldrig, at den blev lavet. Det er ALTID den ret, der bliver nævnt, hvis nogen siger noget om at spise brændenælder: BRÆNDENÆLDESUPPE!

Nu gør vi det sgu, og før du piver over at skulle plukke de satans brændeplanter, så kommer lige et tip fra Fenella selv: Pluk de helt spæde skud. Klip dem med en saks. Brug saksen til at løfte skuddene over i din skål eller kurv.

Hvis man blancherer nælderne, er de ikke i stand til at brænde mere.

Brændeælden brænder ikke længere, når den først er blevet til suppe. Foto: Sune Rasborg

Fenellas brændenældesuppe til fire personer

Brændenælder…… En stor skålfuld – svarende til fire håndfulde

Andre urter……… Eventuelt ramsløg og hvad du kan finde, en håndfuld

Eventuelt hvidløg……… To fed

Løg………………… To små, skåret ud i mindre stykker

Bagekartofler…… To – skrællede og skåret i stykker

Hønsebouillon…… Cirka en halv liter. Lav den selv eller køb, hvis du er doven

Smør……………… 25 gram

Piskefløde……… Et par deciliter. Smag dig frem

Start med smør i en gryde. Det må gerne være let brunet. Kom løg, eventuelt hvidløg og kartoflerne i. Husk, at det er helt ligegyldigt, hvordan løg og kartofler er skåret ud – det skal blendes senere. Jo mindre stykker de er skåret i, jo hurtigere er suppen at lave.

Hæld hønsebouillon på, og kog op. Efter fem minutters kogning kommes alle urterne i – husk, at de skal være skyllede først!

Kog, til kartoflerne er møre. Hvis det virker, som om der er for lidt væske, så vær ikke bleg for at tilsætte lidt vand undervejs.

Når kartoflerne er møre, tilsættes piskefløde, og det hele koges op. Nu skal du have gang i din stavblender (suppen kan selvfølgelig også blendes i en almindelig blender, men det er mere besværligt).

Konsistensen kan justeres med vand, hvis den er for tyk. Husk at koge den op, hvis du tilsætter vand.

Smag til med salt, peber og noget syre – det kan være en god eddike eller lidt citronsaft.

Spis et stykke godt hjemmebagt brød til, og nyd, at du er lidt sundere, end da du startede på suppen. En lille bonus er, at suppen smager afsindigt godt!

Tip: Brug brændenælder på din hjemmelavede pizza! Jeg kunne godt forestille mig, at det vil være godt med kartofler, rosmarin og gedeost.

Suppen blendes med fløde for at gøre den helt perfekt. Foto: Sune Rasborg