Det står kommunerne frit for, om de vil opkræve dækningsafgift. 37 kommuner gør det i dag – op til 10 promille, der er det højeste, som en kommunen må sætte dækningsafgiften til. For seks år siden opkrævede 42 kommuner dækningsafgift, så antallet er faldet med fem siden da.
I 2015 blev antallet 42 kommuner med dækningsafgift gjort op af den liberale tænketank Cepos, der ved samme lejlighed kritiserede afgiften og opfordrede kommunerne til ikke at opkræve den.
– Dækningsafgiften er særligt problematisk, fordi den virker som en skat på arkitektur, godt indeklima og jobskabelse. Derfor har 56 kommuner også fravalgt dækningsafgift. De 42 kommuner med en dækningsafgift bør reducere eller fjerne denne skat, så man ikke hæmmer kvalitetsbyggeri, jobskabelse og vækst unødigt, sagde specialkonsulent Martin Kyed fra Cepos ved den lejlighed.
– Det er nærliggende at tro, at de 42 kommuner med dækningsafgift er kommuner, der har et lavt provenu fra grundskyld, og som derfor må finde finansiering via en dækningsafgift. Men det er lige modsat. I de kommuner, hvor man opkræver dækningsafgift, betaler virksomhederne typisk meget i grundskyld, og disse kommuner ser måske de høje ejendomsværdier som en invitation til blot at opkræve endnu mere i skat, sagde Martin Kyed.