Enhedslisten vil droppe Snorrebakken og hente otte millioner hos virksomheder

Kommunalbestyrelsen begyndte onsdag morgen at forhandle om næste års kommunebudget. Kort forinden havde Enhedslisten lagt sit forslag frem.

EL vil droppe planen om at samle en stor del af kommunens administration på Snorrebakken udenfor Rønne. På den måde finder partiet næsten 112 millioner kroner og kan derfor gå udenom langt de fleste ideer i sparekataloget.

– Generelt kan man sige, at det administrative budgetoplæg er voldsomt belastet ved posten til Projekt Bornholms Rådhus. 111,8 millioner fylder det, siger gruppeformand og viceborgmester Morten Riis (EL) i Enhedslistens pressemeddelelse om sit forslag til budgettet.

– Når flere andre af kommunalbestyrelsens partier lægger op til store besparelser, skyldes det denne enorme udgift. Alternativerne er enten kassetræk eller lån. Det sidste er netop udelukket, og det første vil svække vores modstandsdygtighed overfor andre store og fremtidige anlægsinvesteringer, ligesom vi også risikerer at stå afklædt, hvis regeringen for eksempel skulle begynde at eftertragte vores indefrosne feriemidler, fortsætter Morten Riis.

At Enhedslisten vil trække planen om at samle flere af kommunens centrale medarbejdere på færre adresser gør det samtidig mere åbent, om Enhedslisten kan komme med i det forlig om næste års kommunebudget, der sandsynligvis vil være klar torsdag eftermiddag. Ud over Enhedslisten er kun Bornholmerlisten imod kommunens store flytteplan.

EL: Virksomheder skal betale

Ved ikke at ville samle kommunale medarbejdere på Snorrebakken (og på Landemærket og Ullasvej i Rønne) behøver Enhedslisten kun ét andet forslag for at få sit budgetudspil til at hænge sammen. Det forslag handler om, at regionskommunen skal begynde at opkræve en fem promille høj særskat på erhvervsejendomme, den såkaldte dækningsafgift.

Enhedslisten har vurderet, at en dækningsafgift på fem promille vil indbringe kommunen otte millioner kroner om året. Ifølge ejendomsbeskatningsloven skal dækningsafgiften dække kommunernes udgifter til gader, veje, parkeringspladser og brandvæsen, som erhvervsejendomme fører med sig.

Det står kommunerne frit for, om de vil opkræve dækningsafgift. 37 kommuner gør det i dag – op til 10 promille, der er det højeste, som en kommunen må sætte dækningsafgiften til. For seks år siden opkrævede 42 kommuner dækningsafgift, så antallet er faldet med fem siden da.

I 2015 blev antallet 42 kommuner med dækningsafgift gjort op af den liberale tænketank Cepos, der ved samme lejlighed kritiserede afgiften og opfordrede kommunerne til ikke at opkræve den.

– Dækningsafgiften er særligt problematisk, fordi den virker som en skat på arkitektur, godt indeklima og jobskabelse. Derfor har 56 kommuner også fravalgt dækningsafgift. De 42 kommuner med en dækningsafgift bør reducere eller fjerne denne skat, så man ikke hæmmer kvalitetsbyggeri, jobskabelse og vækst unødigt, sagde specialkonsulent Martin Kyed fra Cepos ved den lejlighed.

– Det er nærliggende at tro, at de 42 kommuner med dækningsafgift er kommuner, der har et lavt provenu fra grundskyld, og som derfor må finde finansiering via en dækningsafgift. Men det er lige modsat. I de kommuner, hvor man opkræver dækningsafgift, betaler virksomhederne typisk meget i grundskyld, og disse kommuner ser måske de høje ejendomsværdier som en invitation til blot at opkræve endnu mere i skat, sagde Martin Kyed.

Med forliget om sidste års kommunebudget satte kommunalbestyrelsen på Bornholm netop grundskylden op til det højeste, som loven tillader.

Svær vej ind i forlig

At droppe Snorrebakken-planen sætter Enhedslisten i stand til nærmest kun at ville bruge de forslag i sparekataloget, der flugter godt med partiet rent politisk.

Partiet vil fjerne kommunens tilskud til at passe egne børn og på den måde spare 320.000 kroner. Selvom beløbet er lille, kan Enhedslistens ja tak til ideen være endnu en mindre forhindring for at blive en del af forliget om budgettet, i hvert fald hvis Kristendemokraterne kommer med i forliget. Den kommunale støtte til at passe egne børn er en mærkesag for KD.

Samme konflikt kan træde ind med Enhedslistens ja tak til at fjerne de kommunale kurser, der har til formål at modvirke skilsmisser. 150.000 kroner kan det spare kommunen, men også her på et felt, der er hjerteblod for Kristendemokraterne. Enhedslistens støtte til at fjerne kommunens tilskud til SFO på Bornholms friskoler og privatskoler (400.000 kroner) flugter endelig ikke med et budgetforlig, som Venstre er en del af.

Med sit budgetforslag finder Enhedslisten plads til flere nye initiativer: 28 nye pladser i børnehaven Trilobitten i Aakirkeby, der har set mange nye børn komme til i de seneste par år. En pulje på 3,6 millioner kroner til fordeling mellem de af kommunens ansatte, der tjener mindre end 270 kroner i timen. Og et midlertidigt ungdomshus på Remisen i Rønne for bare at nævne tre af ideerne.

Enhedslisten melder desuden ud, at partiet går ind for at gøre Dams Gård i Rønne til et Foreningernes Hus og dermed ikke flytte Rønne Bibliotek med ind i et nyt stort kulturhus. I alt tre forskellige mulige måder at bruge Dams Gård på er også en del af forhandlingerne om kommunebudgettet.