Fotovognen fra Bornholms Politi fotograferede mange fartsyndere, da bilen holdt parkeret på Sdr. Landevej i 50 km-zone i Nexø mandag eftermiddag.
Hele 97 bilister kørte for stærkt, og af dem står syv til et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 97 kilometer i timen.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik er bødestørrelsen for sådan en forseelse 5.500 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet.
Fotovognen holdt også på Birgersvej i Aakirkeby mandag. Her blev det blot til en enkelt fartforseelse, da an bilist blev blitzet med 61 kilometer i timen i 50 km-zonen. Det oplyser politiet i døgnrapporten tirsdag.