Mange er stået op uden at kunne se solen, selvom den stod op allerede klokken 6.29. Årsagen er dis og tåge, og på den nordlige del af øen er der risiko for, at det bliver liggende hele dagen, fortæller DMI.
Andre steder er der chance for nogen eller en del sol med temperaturer mellem fem og ni grader og svag til jævn vind omkring nordøst.
I aften og i nat vil der være stedvis dis eller tåge, og efterhånden bliver det mest skyet med regn i perioder. Temperaturen falder til mellem to og fem grader.