I regionaludsigten for Bornholm står der, at der først på dagen kan være lidt sol, men ellers bliver det skyet og diset, og stedvis er der risiko for finregn.
Temperaturerne vil hele døgnet ligge mellem otte og 12 grader, fortæller DMI, og vinden bliver let til frisk fra vestlig retning. Ved kysterne kan det blæse op til hård vind eller kuling.
I aften og i nat vil Bornholm være dækket af skyer, dis og stedvis tåge, og der kan også falde regn.