– Ja, lige det kan vi jo ikke gøre noget ved, men vi kan appellere til, at folk ikke tager overpriser og sige: Det kan godt være, at du kan leve med, at du får 30 procent mindre, måske er det stadig en god deal. Men det, vi konkret kan gøre, er, at vi måske åbner for, at der bliver flere alternative overnatningsmuligheder i form af camps med telte og tipier, og vi kan bidrage til, at man åbner øen op og sørger for, at man kan bo mange andre steder end lige omkring Allinge, ved at der bliver en bedre infrastruktur.
Altså flere camps for at sikre, at også folket har råd til at komme tilrejsende og bo her under Folkemødet?
– Ja, det er essentielt. Det er jo næsten vigtigere end alt andet.
Og næste år er der planer om en større ungecamp?
– Ja. Vi har haft mange unge i år også, men vi har planer om at lægge de forskellige camps sammen, hvis vi kan finde egnet og nok jord til at gøre det. Den proces er i fuld gang, siger Peter Christiansen.