Siden klokken 03 i nat og frem til klokken 15 forventer meteorologerne snefald, der lokalt kan gå over i let isslag.
Det er rigtig farligt, fortæller DMI, fordi overfladerne bliver spejlglatte alle steder på meget kort tid.
Det opleves fredag morgen flere steder rundt omkring på Bornholm. Efter et møde i den lokale beredskabsstab fortæller Bornholms Politi, at alle veje meldes farbare, men at den våde nedbør altså skaber risiko for isslag.
Ellers bliver det en skyet dag med regn eller slud af og til, og temperaturen lægger sig mellem frysepunktet og to graders varme. Vinden er jævn til hård fra nordøst og øst, og ved kysterne kan det stedvis blæse op til kuling.