Derfor fortsætter kommunen med Dams Gård: 'Folkelig og politisk opbakning tager lang tid at opnå'

Derfor fortsætter kommunen med Dams Gård: 'Folkelig og politisk opbakning tager lang tid at opnå'
Før han blev ansat i regionskommunen, var Søren Møller Christensen som ekstern rådgiver med til at udarbejde den strategiske udviklingsplan for Rønne, og en hans fornemste opgaver var at involvere rønneboerne og byens foreninger/erhvervsliv i arbejdet. Arkivfoto: Allan Rieck
BYUDVIKLING | RØNNE | ABONNENT | 6. OKT 2021 • 17:30
Jakob Nørmark
Journalist
BYUDVIKLING | RØNNE | ABONNENT
6. OKT 2021 • 17:30

Den politiske udskydelse af Dams Gård har skabt ærgrelse hos flere rønneboer og politikere. Flere partiledere har åbent sagt, at de anser projektet i midtbyen for at være begravet efter Venstre og Socialdemokratiets budgetaftale.

Ved det seneste dialogmøde blandt en fast gruppe interessenter var fremmødet faldet betragteligt, fortalte den afgående formand for Rønne Byforening i onsdags:

– Med to års politisk pause har en realisering alt for lange udsigter til, at der sættes en egentlig fornyelse i gang, og både bymidten og Nørrekås forfalder mere og mere, sagde Niels Holger Larsen.

Søren Møller Christensen, leder af udvikling og plan, forstår skuffelsen, men pointerer samtidig, at forsinkelser ikke er usædvanlige, når kommuner vil opføre kulturhuse.

– Jeg kan sagtens forstå, at man kan blive træt af sådan en proces, men for demokratiets skyld er det vigtigt at blande sig, siger han.

Tog ti år i Ebeltoft

– Maltfabrikken i Ebeltoft har vi kigget meget på. Det tog ti år at få det projekt op at stå, siger han om et lignende projekt i Syddjurs Kommune.

Byudviklingerne har også fået betryggende ord fra Realdania, der af flere omgange har støttet det forberedende byudviklingsarbejde i Rønne.

– De siger, at denne type af processer ofte oplever forsinkelser, før man lander på det, der både er folkelig og politisk opbakning til. Det er helt normalt. Det tager lang tid med projekter af denne størrelse, og hvor man rører ved mange eksisterende ting, siger Søren Møller Christensen og minder om, at anvendelsen af de penge, som kommunalbestyrelsen afsatte i 2020, blot er udskudt.


Campus Bornholms skilt sidder fortsat ved hovedindgangen fra Krystalgade. Foto: Jakob Nørmark


Der er stadig penge

– Der er stadig 15 millioner kroner i budgettet til et kulturhus. Pengene er stadig afsat, siger han.

De tre udgaver af Byens Hus er vurderet til at koste henholdsvis 35, 65 og 85 millioner kroner. En forudsætning for realiseringen af i hvert fald de to dyreste scenarier er, at det vil lykkes at få fonde til at støtte projektet. I den forbindelse er det en god nyhed, at der i det aktuelle finanslovsforslag er afsat midler til at støtte udvikling af levende bymidter, og at der i EU's kommende regionalfondsprogram vil være mulighed for at søge støtte til levende bymidter.

– Der tegner sig nogle muligheder, som vi ikke kendte, sidst vi lagde sagen frem. Og både midlerne fra staten og EU ser ud til at være oplagte at søge til ikke bare Byens Hus, men også omdannelsen af Store Torv, fortæller Søren Møller Christensen.