Den første sne kan falde på Bornholm

Den første sne kan falde på Bornholm
NOTITS | Fredag 18. november 2022 • 06:39
Af:
Ritzau
NOTITS | Fredag 18. november 2022 • 06:39

Allerede fredag kan det vinterlige nedbør ramme Bornholm og Østersøen.

Det kan blive både hvidt, vådt og koldt i weekenden.

Det siger Martin Lindberg, som er DMI's vagthavende meteorolog, fredag morgen.

Således bliver det koldere i løbet af de næste dage, og samtidig kan der komme byger med vinterligt nedbør – først på Bornholm og siden i andre dele af landet.

– Både lørdag og søndag kommer der en del spredte byger, og der vil være mere og mere hvidt i, siger han.

– Først regn og slud, efterhånden slud og tøsne, og så til sidst er det nok mest som sne.

Allerede fredag kan det vinterlige nedbør ramme Bornholm og Østersøen.

Siden spreder det sig til Sjælland - formentlig fra lørdag eftermiddag. Og fra lørdag aften kan det ramme Aarhus og andre steder i Jylland.

Kan blive liggende

Flere andre steder kan sneen måske endda blive liggende natten til søndag.

– Ikke store mængder. Det er svært at vurdere, men det kan måske blive et par centimeter, siger Martin Lindberg.

Søndag vil det være mest skyet og fortsat med spredte byger med slud eller tøsne. Der vil også være lidt sol "hist og her", siger meteorologen.

Temperaturerne bliver lave. I løbet af dagtimerne lørdag mellem to og fire graders varme. Søndag mellem nul og tre graders varme.

Både natten til lørdag og natten til søndag kan der blive frost - men søndag mest udbredt.

Fredagen bliver næppe helt så kold som de to andre dage. Her bliver det fra tre til syv graders varme.

Vinden aftager en del i løbet af fredagen efter den voldsomme blæst torsdag. Fredag bliver den jævn til hård, dog først på dagen med ret kraftige vindstød.

Vinden aftager yderligere de fleste steder lørdag og søndag.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT