Indtil 1980 var der ingen ravne på Bornholm. Da man ligesom andre steder i landet udlagde svineaffald i naturen for at fodre vinterens svenske havørne og kongeørne, kom der samtidig ravne til ådslerne. Om foråret fløj ørne tilbage, ravnene blev og omkring 1990 ynglede der 10 par ravne på Bornholm. I vore dage er der ca. 200 par, ravne yngler i næsten alle øens største skove.

En ravn ved Udkæret.
Ravnenes udseende
Ravne er ligesom råger sorte, men dobbelt så store med et vingefang som en musvåge. Næbbet er perfekt til flænsning af ådsler, stort og kraftigt. Halen er lang og kileformet, flugten ligner store rovfugle. Deres dybe stemme kan minde om nordiske egne, det hæse ”kråårk” kan høres på lang afstand. Ravne har andre stemmer, blandt andet nogle dybe rullende ”rorrk”. Måske har ravne et kald, der kan fortælle nabolagets ravne, hvor der er føde. I dette efterår opdagede en af øens ornitologer over 100 ravne på nogle udlagte svin ved landevejen i Vestermarie. Inden de blev afhentet til destruktion, havde nogle ravne opdaget føden og tilkaldt de andre til spiseorgiet.
Trofaste i ægteskabet
Et ravnepar holder sammen for livet. Hvis magen dør, finder den efterladt ingen andre, men flyver rundt over reviret til den selv dør af sorg. Ravne anvender ofte skovens højeste træ til rede, og de bruger det samme sted i mange år. Ynglesæsonen begynder tidligt, allerede i februar, æggene lægges i marts. Om foråret kan hannen foretage de mest halsbrækkende flyvemanøvre og flyver højt mod himlen. Under nedturen bliver der lavet kolbøtter og saltomortaler, og den flotte opvisning slutter med, at ravnen flyver på ryggen med benene opad.