De gamle guders fugl er trofast i ægteskabet

Et ravnepar holder sammen for livet. Hvis magen dør, finder den efterladt ingen andre.

Den nordiske mytologi fortæller om to ravne, der sad på Odins skuldre. Hugin for tanke, Munin for erindring. Hver dag fløj de væk for at overskue hans rige, og om aftenen kunne de fortælle ham alt, hvad de havde set. Vikingerne betragtede ravne med ærefrygt. Indtil Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219, brugte danerne et rødt flag med to sorte ravne. Gennem hele middelalderen fløj ravnene over Hammershus for at lede efter ådsler ved de åbne møddinger. Der må engang have været mange ravne på Bornholm, gamle stednavne fortæller det.

Ravne i frit fald

Efter 1700-tallet blev ravne betragtet med afsky. De åd døde dyr og forvoldte store skader på øens marker. Man gav endda skydepræmier for de nedlagte ravne. Fra midten af 1800-tallet ændrede natursynet sig yderligere. Alle ravne og kødædende rovfugle blev efterstræbt med jagt og giftstoffer. Efterhånden var alle danske ravne udryddet, bortset fra en mindre bestand i Sønderjylland. Efter 1920 blev alle danske ravne fredet.

Ørne fodring om vinteren

Indtil 1980 var der ingen ravne på Bornholm. Da man ligesom andre steder i landet udlagde svineaffald i naturen for at fodre vinterens svenske havørne og kongeørne, kom der samtidig ravne til ådslerne. Om foråret fløj ørne tilbage, ravnene blev og omkring 1990 ynglede der 10 par ravne på Bornholm. I vore dage er der ca. 200 par, ravne yngler i næsten alle øens største skove.

En ravn ved Udkæret.


Ravnenes udseende

Ravne er ligesom råger sorte, men dobbelt så store med et vingefang som en musvåge. Næbbet er perfekt til flænsning af ådsler, stort og kraftigt. Halen er lang og kileformet, flugten ligner store rovfugle. Deres dybe stemme kan minde om nordiske egne, det hæse ”kråårk” kan høres på lang afstand. Ravne har andre stemmer, blandt andet nogle dybe rullende ”rorrk”. Måske har ravne et kald, der kan fortælle nabolagets ravne, hvor der er føde. I dette efterår opdagede en af øens ornitologer over 100 ravne på nogle udlagte svin ved landevejen i Vestermarie. Inden de blev afhentet til destruktion, havde nogle ravne opdaget føden og tilkaldt de andre til spiseorgiet.

Trofaste i ægteskabet

Et ravnepar holder sammen for livet. Hvis magen dør, finder den efterladt ingen andre, men flyver rundt over reviret til den selv dør af sorg. Ravne anvender ofte skovens højeste træ til rede, og de bruger det samme sted i mange år. Ynglesæsonen begynder tidligt, allerede i februar, æggene lægges i marts. Om foråret kan hannen foretage de mest halsbrækkende flyvemanøvre og flyver højt mod himlen. Under nedturen bliver der lavet kolbøtter og saltomortaler, og den flotte opvisning slutter med, at ravnen flyver på ryggen med benene opad.

Efter æggenes klækning bliver ungerne halvanden måned i reden. Derefter bliver de smidt ud og må klare sig selv. Ungerne er kønsmodne efter tre år. I den periode flyver de rundt i mindre flokke for at finde deres føde. Ravne er ikke kræsne, dog udgør plantefoder en mindre rolle end for råger, deres livret er ådsler og dræbte dyr langs øens landeveje. Findes et dødt dyr, æder ravnen øjnene først. Måske er de Nordens gribbe.

Hvor kan man se ravne

Næsten overalt. Om vinteren kan man se mange ravne i Rø Plantage og Almindingen. Der ses altid mange ravne ved Skørrebrovej i Vestermarie, måske fordi en lokal gårdejer fodrer dem. Fra et nærliggende nyere fugletårn kan der ligeledes ses ravne

Et lille skilt ved vejen markerer stien til tårnet. Herfra er der en flot udsigt over moserne Vallensgård og Kærgård med Almindingens flotte højdedrag i baggrunden. Ofte kan der ses havørne og mange ravne. Moserne indgår i projektet Ekkodalens moser. De gamle dræn er fjernet, vandstanden hævet, og tidligere marker er forvandlet til våde enge med endnu flere fugle og blomster.

Fra fugletårnet kan man sent om eftermiddagen se de mange ravne. Ligesom andre kragefugle søger ravne også til kollektiver overnatningssteder i vinterhalvåret, men aldrig sammen med råger, krager og alliker. Det store spørgsmål er hvor?

Ravnenes soveplads

I ældre tider overnattede de københavnske ravne i flådens master på Holmen. Omkring 1950 var der flere kendte overnatningspladser for ravne i Sønderjylland, alle steder var i nærheden af de kommunale lossepladser med affald fra slagterierne. Dermed var morgenmaden serveret. Da man nedlagde de åbne lossepladser skiftede ravnene sovested.

Der var tidligere to store overnatningssteder for kragefugle på Bornholm, syd for Hasle og ved Bolsterbjerg. Hver aften om vinteren kunne man hvert sted opleve over 10.000 sorte fugle. I dag har kragefuglene mange forskellige sovesteder på hele Bornholm.

Hvis 200 par ravne i gennemsnit får to unger, må der må der være 800 ravne på øen. Da ravne er standfugle, kan der med unge ravne fra andre år være 1.200 ravne på Bornholm, når man fratrækker døde ravne. Hvis så mange ravne flyver til det samme sted for at overnatte, må det være et syn for guder.

Berigtigelse

Lørdag den 9. november skrev Tidende om naturnationalparken Almindingen. Vi skrev, at hegnet skal udvides til det dobbelte, men det er ikke korrekt. Den nuværende bisonskov er på 200 hektar. Projektområdet for naturnationalparken er cirka 1.200 hektar, men endnu er hegnslinjen ikke fastlagt. Ridning og orienteringsløb forbydes ikke, det er fastlagt i naturbeskyttelsesloven og ikke ændret i loven om danske naturnationalparker. red.