Ligesom med banerne i Gudhjem er det et spørgsmål om spildevand. Hvordan kommer banerne af med vandet? Er der tale om et spildevandsproblem. Kort sagt, så vides det ikke endnu, og det er Natur og Miljø ved at undersøge.
Problemet er bare, at banerne i Rønne er bygget, fordi de i sin tid fik tilladelse til at bygge dem. Men den tilladelse burde i princippet ikke være blevet givet, fordi byggesagen manglede at blive 'fuldt belyst', som det hedder.
– Det er ærgerligt, at vi ikke fik taget hånd om det hele i starten. Det er jo indlysende, at altid er dumt, at gøre det på bagkant. Alle forhold i et byggeri skal i princippet være belyst fra start, og det var de ikke ved padelbanerne i Rønne.
– Derfor er vi i dialog med bygherre, om hvad det egentligt er, de har lavet, groft sagt. Herfra kigger vi på, om det er godt nok, som det er, og hvis ikke så skal vi ud for at bede dem gøre installationen lovlig og udbedre manglerne, hvis der er mangler – en fysisk lovliggørelse kalder vi det, siger Michael Brandt-Bernbom.

Padelbanerne i Rønne åbnede 1. maj 2021 i Rønne. Banerne ligger lige ved siden af svømmehallen. Foto: Berit Hvassum