En mand i starten af 20'erne er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør. Han er sigtet for at være i ulovlig besiddelse af skydevåben, skriver den lokale tv-station TV 2/Bornholm.
– Det er et skydevåben, som man skal have tilladelse til at bære. Og det har den sigtede ikke, siger anklagerfuldmægtig Maria Brandt Nielsen til tv-stationen.
Manden ville under grundlovsforhøret ikke fortælle, hvor han har skydevåbnet, som ifølge TV 2/Bornholm er en pistol, fra.