Byværkstedet åbner i efterårsferien

Byværkstedet åbner i efterårsferien
Isabella Marckmann Hansen, projektleder på områdefornyelsen. Foto: Elisabeth Krogh
| ABONNENT | 25. SEP 2020 • 10:38
Af:
elisabeth-krogh
| ABONNENT
25. SEP 2020 • 10:38
UDVIKLING

I efterårsferien åbner Nexø Byværksted. Et sted hvor byens borgere kan få mere at vide om områdefornyelsen, og hvordan de selv kan bidrage.

– Vi åbner to dage i træk – den 15. og 16. oktober – fra klokken 12 til 17.30, så folk ikke behøver at klumpe sig sammen. Der må maximum være mellem 7 og 12 personer ad gangen, forklarer projektleder på områdefornyelsen, Isabella Marckmann Hansen, som vil bemande Byværkstedet.

– Jeg er klar med informative plancher, så man kan få en forståelse for, hvad der sker, hvordan man kan bidrage, hvem skal man snakke med og kontakte, hvis man gerne vil være med. Ideer er velkomne, men Byværkstedets fokus er at føre nogle af de ideer, der kom i 2018, ud i livet.

– Byværkstedet skal være en motor for den udvikling, der sker. Selvom områdefornyelsen ligger i kommunens regi, er vi jo dybt afhængige af et stærkt lokalsamfund, og en områdefornyelse skal jo også være en del af lokalsamfundet. En områdefornyelse varer fem år,og når den periode er slut, og vi er væk, så er det vigtigt, at projekterne er adopteret af de mennesker, som lever her til hverdag og er groet ud fra lokalsamfundet, siger Isabella Marckmann Hansen.

Det er meningen, at Østlandet, den gamle erhvervsgruppe, og flere med, bruger byværkstedet aktivt, også som et fællesforum.

– Samarbejde på tværs af foreningerne er supervigtigt, så vi kan gå i samme retning. Derfor er det rart at have et fysisk sted, hvor vi mødes.og have en løbende dialog.

Det er også her, man kan komme med i de forskellige arbejdsgrupper. Blandt andet arbejdsgruppen for strandparken. Denne arbejdsgruppe består allerede af en gruppe ildsjæle, som har gjort rigtig meget for at få strandparks-projektet, til hvor det er nu. Men der er plads til flere, siger Isabella. Der er også andre arbejdsgrupper Eksempelvis kulturhusgruppen som også stadig eksisterer men som skal finde sine ben at stå på.

– Så kom gerne ned i byværkstedet i efterårsferien, opfordrer Isabella Marckmann Hansen.

Hun håber, at byværkstedet kan være med til formidle og skabe åbenhed om hvad det er for et arbejde, der ligger i byfornyelsen. At man er i gang med at foretage et gearskifte for Nexø.

– Og det vil man jo gerne gøre rigtigt, ellers går motoren i stykker, siger Isabella.

Søren Møller Christensen, leder af leder af Udvikling og Byg i Bornholms Regionskommmune, mener, at det et rigtig godt tidspunkt at åbne byværkstedet. Områdefornyelsen har kørt to år af fem, og nu begynder der at komme aktiviteteter, som er nemmere at engagere sig i.

Efter efterårsferien er Byværkstedet åbent hver torsdag fra 12.00 til 17.30. Værkstedet ligger i smøgen mellem Inhouse Bornholm og Bornholm Tours.