Brandfolkene pøsede masser af vand på, og der var en kraftig røgudvikling. På et tidspunkt så det ud som om branden og røgen bredte sig i nordlig retning langs en lavere tilbygning. Det så til gengæld ikke ud til, at branden bredte sig længere ind i bygningen.
Politiet sendte en drone op for at kunne se, hvor der var varmeudviking i bygningen.
Nordre Kystvej blev spærret i begge retninger, og bilister blev bedt om at søge andre veje. Afspærringen ved et trafikknudepunkt på Rønne Havn skabte noget trafikkaos, især da der kort efter alarmen var en færgeankomst fra Ystad.
Bornholms Politi oplyser, at en person blev kørt til Bornholms Hospital for at blive tjekket for røgforgiftning.