Bornholmsk fossilfund deler navn med rocklegende
Rocklegenden Alice Cooper og oldtidens fossilfund er måske ikke ord, man ofte hører i samme sætning. Ikke desto mindre er det dog, hvad et hold forskere har valgt at opkalde et mere end 190 millioner år gammelt fund fra Bornholm. Nærmere bestemt en helt ny art af orm, der gemte sig inde i fossilet. Det fortæller Jesper Milàn, der er museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, og manden bag det prekære navn.
– Jeg er en kæmpe fan af Heavy metal musik, og så følte jeg, at ormens form med dens forgrenede tentakler på hovedet mindede om Alice Coopers øjenmakeup, fortæller museumsinspektøren.
Den nye art af orm, der har fået det latinske navn Serpula Alicecooperi blev fundet i et fossil, der var indsamlet i Hasle af den ivrige amatør fossiljæger Mette Hofstedt.
Pioneer som Alice Cooper
Og her blev det sendt videre til Jesper Milàn, der med sit forskningshold opdagede en helt ny art af de såkaldte Serpulid orme. En forhistorisk art, der er kendetegnet ved at leve under vand og være i stand til at beskytte sig mod udefrakommende fare ved at trække sig ned under fangearmene på deres hoved.
– Serpulid ormene var pionerer i at udvikle en helt ny form for liv, og de blev et afgørende element i havets økosystem i begyndelsen af juratiden (the jurassic period red.).
Og netop her deler den nyfundne art også endnu et træk med rockmusikeren af samme art.
– Alice Cooper var på samme måde en pioner, da han ankom til rockscenen i de sene 60'ere, siger Jesper Milàn.
Bornholmerfundet kommer med sin 'Alice Cooper'-orm da også i fornemt selskab med en lang række andre andre fossiler, der er blevet opkaldt efter rocklegender fra blandt andet Balck Sabbath og Motorhead hos Geomuseum Faxe.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration