Bornholm skal have en naturpolitik: 'Vi skal vide, hvor vi laver hvad'

Bornholm skal have en naturpolitik: 'Vi skal vide, hvor vi laver hvad'
Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 16. FEB 2021 • 15:28
| ABONNENT
16. FEB 2021 • 15:28

POLITIK

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Bornholm skal have en naturpolitik. Det sker blandt andet på initiativ af Center for Natur, Miljø og Fritid, som for tre år siden gik i gang med at udarbejde en sammenhængende landskabsstrategi med navnet "Bornholms Grønne Bølge".

Projektet løber over tre år, fra udgangen af 2018 til udgangen af 2021, og er nu på vej ind i den borgerinddragende fase.

Skoven har mange formål

Arbejdet med Den Grønne Bølge fra Hammerknuden til Dueodde har desuden fået følgeskab i det politiske system. På et møde i natur- og miljøudvalget i juni 2020 satte SF for første gang et forslag om etablering af en decideret naturpolitik på dagsordenen.

– Jeg foreslog, at vi skal lave en naturpolitik, fordi vi ser flere og flere initiativer ude i naturen i disse år, og det kan være udmærket. Men skoven har mange formål. Den er til mountainbike og ridning og skiløb, men den er også til fred, og den har en værdi i sig selv. De tre ting kan godt sameksistere. Men det kræver, at vi planlægger, så vi eksempelvis ikke laver en mountainbikerute gennem et fredet naturområde, siger Leif Olsen, formand for natur- og miljøudvalget i Bornholms Regionskommune.

SF-formanden medgiver, at arbejdet med at etablere en overordnet naturpolitik på Bornholm er blevet endnu mere aktuel med de nye planer om at etablere naturnationalparker, et regeringsinitiativ, der netop har været i offentlig høring, sideløbende med et generelt øget fokus på "forvilding" af både offentlige og private arealer.

– Vi skal vide, hvor vi laver hvad. Der kommer enkeltprojekter rundt omkring, hvor de, der bliver direkte berørt, blander sig. Vi skal have en diskussion om, hvad vi vil med hele øen, sier Leif Olsen.

Plads til både jagt og orienteringsløb

På mandag den 22. februar inviterer kommunen til online borgermøde om den bornholmske naturpolitik. Leif Olsen er klar til at lytte til lodsejere, jægere, orienteringsløbere og hvem, der ellers måtte have en mening om den bornholmske naturpolitik.

– Jeg ser ikke en modsætning mellem naturpolitik, naturnationalpark og jagt, for eksempel. Fredningstiderne skal selvfølgelig overholdes, men det gør jægerne jo også, siger Leif Olsen.

– Jeg har også svært ved at se, at det skulle være et problem at holde et orienteringsløb fire gange om året, hvis man ikke lige stiller en post op i klippeløkkerne, hvor orkidéerne gror, tilføjer han.

Vi kan tale om tingene

Der er imidlertid mange interesser, der skal imødekommes for at få en naturpolitik, som alle kan tilslutte sig, indrømmer Leif Olsen.

– Bornholm er den mest intensivt dyrkede kommune i Danmark. Og vi vil garanteret træde nogle landmænd over tæerne nogle steder, men det er ikke intentionen. Vi kan ikke lave eksproprieringer, vi kan lytte, vi kan købe jord, vi kan lave plejeaftaler og mageskifter. Vil landmanden lave skovrejsning, kan vi snakke om, hvad det er for en slags skovrejsning, så det ikke bliver monotont, siger Leif Olsen.

Naturpolitikken skal godkendes af kommunalbestyrelsen i slutningen af juni.

 


Baggrund

Baggrunden for naturpolitikken er blandt andet den biodiversitetskrise, som i disse år rammer globalt, nationalt og lokalt. Arterne uddør i dag 100-1.000 gange hurtigere end naturligt, og en insektkrise med færre bier og insekter er blevet tydelig for os. Det har fået NGO'er samt nationale og internationale organer som EU og FN til at skærpe dagsordenen for øget naturbeskyttelse markant i de seneste år.

Der har allerede været holdt møder om naturpolitikken med Grønt Dialogforum, Bornholmske Borgerforeningers Samvirke og Bornholms Erhvervsråd.

 


Den grønne bølge

Bornholms Grønne Bølge bygger på idéen om at skabe et sammenhængende natur- og friluftslandskab på Bornholm mellem Hammerknuden og Dueodde. Projektet er en del af et forskningsprojekt på Københavns Universitet.

Landskabsstrategien, der fik støtte fra Nordea-Fonden, skal bruges til at sætte retning for udviklingen i området og til at skabe bedre sammenhæng og synergi mellem enkeltinitiativer,planer og politikker.