Borgmesteren gav albue til 12 nye statsborgere

HØJTIDELIGHED

Flaget var torsdag eftermiddag hejst ved rådhuset i Landemærket i Rønne, og borgmester Thomas Thors havde iført sig borgmesterkæden. Det var nemlig en stor dag, hvor 12 nye danske statsborgere skulle deltage i en grundlovsceremoni.

– Det er en højtidelig stund, hvor der er grund til at være taknemmelig over, at disse mennesker har lyst til at blive en del af vores fællesskab. De vil virkelig Danmark, sagde Thomas Thors.

Det var anden gang, at kommunen holdt en sådan ceremoni. Første gang, i oktober 2020, deltog 13 nye statsborgere. Folketinget har vedtaget, at kommunerne to gange om året skal holde disse ceremonier, hvor ansøgere om dansk statsborgerskab skal deltage og skrive under på, at de vil overholde grundloven og udveksle håndtryk med en repræsentant fra kommunen.

Ingen håndtryk

Arrangementet bliver derfor også kaldt en håndtryksceremoni. På grund af covid-19 er reglen om håndtryk imidlertid suspenderet, og kommunerne bestemmer selv, hvad de vil bruge i stedet for. Thomas Thors valgte den albuehilsen, som er blevet udbredt under coronaen, ligesom hans forgænger, Winni Grosbøll, gjorde i efteråret.

Ceremonien foregik i mindre hold i kommunalbestyrelsessalen, så der faktisk blev holdt fire ceremonier. I hver ceremoni var der op til ni deltagere: Tre nye statsborgere, der kunne have hver en gæst med, borgmesteren, en medarbejder fra borgmesterkontoret og Merete Verner Krogh fra kommunens Borgerservice.

Dermed holdt man sig under forsamlingsloftet på 10.

– Vi prøver at gøre det så højtideligt, vi kan under de forhold, der nu er. Kommunerne har mulighed for at søge om udsættelse af ceremonien. Men for mange af de mennesker, der har opnået statsborgerskab, har det været en lang proces. Den ønsker vi ikke at forlænge, når vi nu har mulighed for at gennemføre uden at gå på kompromis med sundhedsmyndighedernes retningslinjer, forklarede Merete Verner Krogh.

En afslutning

– Nogle af de nye statsborgere har været her i mange år. Ved forrige ceremoni havde vi en ung kvinde, der var født på Bornholm. Hun var i 20’erne, men havde først fået statsborgerskab nu, fordi moderen først havde fået statsborgerskab, efter at datteren var fyldt 18 år. Datteren skulle derfor selv søge dansk statsborgerskab, fordi hendes statsborgerskab lå i moderens hjemland, sagde Merete Verner Krogh.

Ceremonien er en slags afslutning på et langt forløb i processen med at få dansk statsborgerskab. Når Udlændinge- og Integrationsministeriet har registreret, at ansøgeren har deltaget i en ceremoni og skrevet under på at ville overholde grundloven, får borgeren tilsendt sit statsborgerretsbevis.

Danske statsborgere på godt og ondt

Borgmester Thomas Thors holdt en tale for de nye danske statsborgere. Han sagde blandt andet:

"Jeg håber, at I kommer til at gå hjem med en følelse af, at det her har været noget særligt og også gerne noget mindeværdigt. For det fortjener I, og denne stemning vil jeg gerne forsøge at bidrage til.

I har længe været en del af det danske samfund. Nu er I det også formelt som danske statsborgere.

I er danske statsborgere på godt og på ondt; I Danmark tænker vi os frie og lige. Vi har en veludbygget velfærdsstat, som vi alle gerne bidrager til, med et sikkerhedsnet, der gerne skal gribe den enkelte, når dette er nødvendigt, men det kræver en gensidighed for at kunne lykkes med dette sikkerhedsnet. Og I har gennem jeres år i Danmark vist, at I gerne vil bidrage til at opretholde dette velfærdssamfund.

Vi bryster os af at have en række grundlovssikrede friheder; vi har demokratiske rettigheder, som fx ytringsfrihed, religionsfrihed, og forsamlingsfrihed og sammenlignet med andre lande er vi langt fremme hvad angår ligestilling.

Med rettighederne følger nogle pligter. Dels fx pligten til at betale skat, som er en nødvendig forudsætning for vores velfærdssamfund, men også en række uformelle pligter som fx at deltage i det danske demokrati; at stemme når der er valg, at give sin mening til kende i den debat der er omkring én i familien, på uddannelsesstedet, på arbejdspladsen eller i det offentlige rum generelt.

I kommer alle fra andre dele af verden og har derfor en kulturel baggrund, der måske ligner den danske, eller måske er meget anderledes end den danske kultur. Uanset hvad håber jeg, at I hver især har holdt fast i nogle af de gode ting, de gode værdier og traditioner, I havde med jer da I kom til Danmark og formår at få smeltet disse sammen med den kultur I oplever her i landet.

Dansk statsborger er ikke bare noget man lige bliver. I har måttet gøre en seriøs indsats for at nå hertil i dag. I har skullet bestå en prøve og I har skullet være tålmodige og jeg er sikker på at det har været en stor beslutning for jer at søge om det danske statsborgerskab. Så derfor er det også en stor dag i dag. Tak for jeres valg og tillykke med statsborgerskabet".

12

De 12 nye statsborgere har deres oprindelse i ni forskellige lande:

USA, Tyskland, Pakistan, Myanmar, Canada, Polen, Serbien, Rusland og Thailand.