"Jeg håber, at I kommer til at gå hjem med en følelse af, at det her har været noget særligt og også gerne noget mindeværdigt. For det fortjener I, og denne stemning vil jeg gerne forsøge at bidrage til.
I har længe været en del af det danske samfund. Nu er I det også formelt som danske statsborgere.
I er danske statsborgere på godt og på ondt; I Danmark tænker vi os frie og lige. Vi har en veludbygget velfærdsstat, som vi alle gerne bidrager til, med et sikkerhedsnet, der gerne skal gribe den enkelte, når dette er nødvendigt, men det kræver en gensidighed for at kunne lykkes med dette sikkerhedsnet. Og I har gennem jeres år i Danmark vist, at I gerne vil bidrage til at opretholde dette velfærdssamfund.
Vi bryster os af at have en række grundlovssikrede friheder; vi har demokratiske rettigheder, som fx ytringsfrihed, religionsfrihed, og forsamlingsfrihed og sammenlignet med andre lande er vi langt fremme hvad angår ligestilling.
Med rettighederne følger nogle pligter. Dels fx pligten til at betale skat, som er en nødvendig forudsætning for vores velfærdssamfund, men også en række uformelle pligter som fx at deltage i det danske demokrati; at stemme når der er valg, at give sin mening til kende i den debat der er omkring én i familien, på uddannelsesstedet, på arbejdspladsen eller i det offentlige rum generelt.