Det oplyser P4 Bornholm i sine nyheder, idet regionalstationen har søgt en aktindsigt, som altså viser dette.
Lidt over 4.600 gange i juni, juli og august måned blev opkald efter hjælp således ikke besvaret inden for de 22 sekunder, som er tidsrammen, der er sat for, hvor længe et opkald må vente.
Når en borger ringer 112 ryger opkaldet i første omgang til Hovedstadens Beredskab, som vurderer, hvilken hjælp der er brug for, og drejer det sig eksempelvis om en blodprop, bliver opkaldet sendt videre til Vagtcentralen, som sender en ambulance.
Det er i den viderestilling, telefonen ikke er blevet taget til tiden, forklarer P4 Bornholm.