Det skriver TV 2/Bornholm, der har snakket med havnefoged Tom Nielsen, som fortæller om forløbet.
– Jeg blev ringet op om morgenen, og så var jeg nede at kigge på det. Jeg forsøgte at få fat på nogle dykkere, men de havde ikke tid før nogle timer senere. Den var faldet ned på bunden otte meter ude, så vi skulle have en dykker ud for at få stropper om den, siger Tom Nielsen til tv-stationen.
Frivillige dykkere fra redningsdykker.dk fik efterfølgende hjulpet med at få bilen op, hvilket forløb planmæssigt, fortæller havnefogeden. Bilen formodes at være endt i vandet grundet en svigtende elektrisk håndbremse.