3. Fest på havnen i Snogebæk
Tag hele familien med på havnen i Snogebæk, når der i weekenden holdes Snogebæk Brofest. Her vil der være mulighed for hoppeborg til børnene, dåsekast, sømbod, det muntre køkken, dyst i kaproning, pudekamp over vand og cykling i vand. Der vil også være godt med ting og sager til den søde og salte tand, da der vil være kage- og kaffebod, vaffelbod, kraksild, pølser, helstegt pattegris, øl, sodavand, vand, gincocktails fra det lokale Wild Distillery. I løbet af dagen kan både unge og gamle svinge træbenet til live musik og en lokal DJ. Festlighederne løber af stablen lørdag fra klokken 13 til 02, og det vil ikke koste en krone at møde op.
4. Musik i Sandvig
Hvis du er til den gode musikoplevelse i smukke omgivelser, så skal du i weekenden tage til Sandvig, hvor Sandvig Musikfestival har været i gang hele ugen. Det har været en uge, hvor Nordbornholm har sydet af stemningsfuld musik i forskellige genrer, og det fortsætter både lørdag og søndag. Her vil du kunne opleve alt fra Magnus og Ole Christensens egne hippienumre til lidt lækkert jazz, når festivalen skal rundes godt af om søndagen.
5. Opelklubben kommer og viser biler i Østerlars