ERHVERV
Bornholms Erhvervsmægler med erhvervsmæglerne Steffen Lorentzen og Ole Rømer har solgt tidligere restaurantkøkken i Snogebæk.
Til foråret åbner den 20-årige Laurits Knage Møller således sin Pizza Take Away i køkkenet fra det tidligere restaurant Brenos i Snogebæk.
– Vi solgte Brenos restaurant til nye formål i år 2020, og herefter blev industrikøkkenet med mulighed for take away-servering ledigt, hvilket nu betyder, at Snogebæk får et take away for pizzaer, fortæller Ole Rømer i en pressemeddelelse.
Laurits Knage Møller skal ud over driften af pizzariet også stå for minigolfbanen i Snogebæk, og Ole Rømer fortæller videre, at Laurits har arbejdet meget med opskrifter til "verdens bedste pizza", hvilket han altså nu får lov at bevise med sit nye tiltag.
Forretningen kommer i første omgang til at være åben fra 1. maj til 1. november. tøm