"Klageren anfører, at det umiddelbare nærområde først og fremmest bærer præg af at være et sommerhusområde, og at næsten alle sommerhusene i umiddelbar nærhed er væsentligt større end det ansøgte. Klageren anfører, at det er usandsynligt, at det ansøgte vil kunne medføre nabogener, idet det ansøgte lever op til deklarationens krav om afstand til naboskel", fremgår det af afgørelsen.
"Endvidere anfører klageren, at kommunens beskrivelse af størrelsen på sommerhusene i området er vildledende, da den giver det indtryk, at der er mange små sommerhuse i området. Klageren påpeger i den forbindelse, at næsten alle nabohusene til [A1] (adressen, red.) er større end 60 m2", står der videre om klagen.
Men Planklagenævnet lægger til grund for sin afgørelse - som stadfæster kommunens afslag - at området ikke er et sommerhusområde i planlovens forstand, da området ligger i landzone, og at det efter planloven ikke har betydning, at området er udlagt som et sommerhusområde i kommuneplanens rammer.
"Planklagenævnet finder efter en samlet vurdering, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte strider mod de hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne, herunder hensynet til landskabelige interesser og kystnærhedszonen, samt hensynet til, at der ikke sker større udvidelser af sommerhuse uden for sommerhusområderne", fremgår det af afgørelsen, hvor der blandt andet også står:
"Nævnet lægger herved vægt på, at der er tale om erstatning af et sommerhus på 33 m2 med et nyt sommerhus på 55,6 m2 og en overdækning på 9,5m2. Sommerhuset størrelse med overdækningen er ca. dobbelt så stort som det eksisterende sommerhus på en ejendom, der ligger meget tæt på kysten og beskyttet natur".