Hjælp til vandløb strander i kommunen

NOTITS | MILJØ | 31. JUL • 07:53
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | MILJØ | 31. JUL • 07:53

Foreningen Vandpleje Bornholm har både fondspenge og frivillig arbejdskraft til at lave grusbanker og andre tiltag til glæde for havørreder i Gyldensåen ved Listed og Byåen i Rønne, men sagsbehandlingstiderne i regionskommunen bremser ifølge formand Bjarke Borup indsatsen.

Det fortæller DR Bornholm.

Først på året sendte han ansøgninger om genopretning af de to vandløb til kommunen, og han har modtaget en kvittering, men ellers er der ikke sket meget. Her på Bornholm tager det mindst fem år at få en miljøvurdering, hvis ens projekt ikke er defineret som samfundskritisk. Det kan bringe fondspengene i fare, da de er bundet op på en tidshorisont. I andre kommuner kan det klares på fire måneder, fortæller Bjarke Borup.

Forperson Helle Munk Ravnborg (EL) fra natur-, miljø- og planudvalget fortæller til DR Bornholm, at den kommunale administration er i gang med at hente inspiration i andre kommuner, så sager om vandmiljø kan behandles hurtigere.

FÅ ABONNEMENT