Elvarme på kollegiet: William overvejer at slukke for det hele eller flytte

I de fleste boliger på Østervang Kollegium i Rønne er det elradiatorer, der står for varmen. Det giver tårnhøje elregninger til de studerende. Totalbyg undersøger mulighederne for at omlægge til fjernvarme.

I modsætning til kollegierne i Vibehaven, Gasa og nogle af boligerne i Østervang, så er der elradiatorer i over 50 af Totalbygs kollegieboliger i Østervang i Rønne, fordi de er bygget før der blev lagt fjernvarme ud. Det betyder at varmeregningerne er sendt på himmelflugt for de mange unge, der bor i de ældste lejligheder.

–  Indtil nu har det jo været en rimelig billig løsning, men det er ikke så fordelagtigt mere, fordi priserne er steget så meget på det seneste, siger Brian Mikkelsen, som er direktør i Totalbyg.

De stigende elpriser betyder, at mange af de studerende lige nu oplever en stor stigning i deres månedlige udgifter. En stigning som de kun kan forhindre ved at skrue ned eller slukke for varme og andre elektriske apparater.

For lejerne kan nemlig ikke selv skifte varmeselskab, og da de betaler for strømmen direkte til elselskabet, så er det deres egen hovedpine.

– Elpriserne er en sag mellem lejeren og elselskabet selv. De har deres egen elmåler, og styrer deres eget strømforbrug, så det har vi ikke noget at gøre med. Det går udenom Totalbyg, forklarer direktøren.

Regningen stiger og stiger

20-årige William Kjellberg er for nylig flyttet ind i en af lejlighederne. Han havde hørt, at strømafgiften var høj og lå på omkring 900 kroner om måneden. Hans første aconto-regning lød imidlertid på 1.170 kroner, og han har lige fået at vide, at den er steget til 1.516 kroner.

– I forhold til at jeg er lærling, og jeg også skal have råd til selve huslejen, mad i køleskabet, internet og gerne have lidt tilbage til andre udgifter, så er det virkelig en dyr regning, fortæller han.

Den seneste måned har han sjældent været hjemme i dagtimerne - han har i stedet spillet playstation hos en kammerat, som bor i en af de kollegieboliger, der har fjernvarme. Der er varmeregningen nemlig en del af huslejen.

– Men at jeg så alligevel får denne her regning efter jeg nærmest ikke har været hjemme i en hel måned, det forstår jeg faktisk ikke, siger William Kjellberg.

Han har kontaktet Bornholms Energi og Forsyning for at høre om det kan være rigtigt, og han har overvejet, om han skal slukke for det hele eller flytte et andet sted hen.

– Som det ser ud lige nu, så har jeg bare 700 kroner til mig selv om måneden, og jeg får trods alt lærlingeløn. Dem der går på gymnasiet og får SU, de har jo endnu mindre, undrer han sig.

Han har ikke overvejet at kontakte boligselskabet, for han har svært ved at se, hvad man kan gøre ved problemstillingen.

Har ikke hørt fra lejerne

Og sådan er der måske flere af de unge lejere på kollegiet, der har det. For Brian Mikkelsen fra Totalbyg har ikke oplevet, at nogle af lejerne i kollegiet har klaget over elvarmen eller foreslået, at der skal lægges fjernvarme ind. Han oplever heller ikke, at der er flere der opsiger deres lejemål, end der plejer at være.

– Vi oplever ikke, at lejere opsiger deres kontrakt. Jo, det gør de jo, hvis de skifter studiested eller sådan noget, men vi oplever ikke, at der er flere der siger kontrakten op, fordi elpriserne stiger, fortæller han.

Alligevel er boligselskabet i gang med at undersøge mulighederne for, hvad det kan koste at omlægge til fjernvarme i de gamle kollegieboliger - ligesom der er det i de nye.

– Det er en forholdsvis dyr investering at få lagt 50 boliger om til fjernvarme. Så det handler også om, om vi tror, at elpriserne bliver ved med at være høje eller om de måske falder kraftigt lige om lidt, forklarer han.

– Der skal både betales tilslutningsbidrag, og så er der hele installationen ude i boligerne. Det er ikke kun varmen, men også det varme vand, så det er en forholdsvis kompliceret sag. Der er dog ikke så mange rum i kollegieboligerne, så det er lidt mere enkelt at trække nogle rør igennem det hele og så en radiator i hver bolig.

Tanken om at omlægge til fjernvarme, så klejnsmed-lærlingens egen varmeregning også kører over huslejen ligesom den gør hos kammeratens, lyder slet ikke dum i William Kjellbergs ører.

– Hvis det betyder, at det bliver billigere, så ville det i hvert fald være dejligt, siger han.

En overskuelig fremtid

Det kan dog være en længerevarende proces at skifte varmekilde, fortæller Brian Mikkelsen. Det er ikke noget, der sker over natten, for når der først er fundet en pris på det, så skal det tages op på et bestyrelsesmøde, og hvis bestyrelsen er klar til at omlægge, så skal beboerne også høres.

– Vi har ikke hørt om nogle lejere, der virkelig godt kunne tænke sig fjernvarme. Det er noget, vi er begyndt at undersøge af egen drift, fordi vi kan se, at priserne stiger og så er det nærliggende at lægge fjernvarme ind. Så vi skal jo høre beboerne om de ønsker det, og om der er et reelt behov, forklarer direktøren.

Nogle af kollegieboligerne i Østervang er først bygget i 90'erne, og de har allerede lagt fjernvarme ind. Brian Mikkelsen mener, at det er muligt at få lagt fjernvarme ind i de sidste inden for en ganske overskuelig fremtid.

– Hvis alt gik som det skulle, så kunne vi jo være i gang i 2023. Men det er vigtigt at sige, at det jo ikke er mig, der beslutter det, men vores bestyrelse.