Vores retfærdighed #1

Onsdag. Umiddelbart forud for dette afsnit siger Jesus, at ikke en tøddel af loven skal forgå, før "alt er sket". (v.18). Vi forventer, at en lov skal "overholdes". Men hvad menes der med, at loven "sker"? Jesus siger også, at han ikke er kommet for at nedbryde loven og profeterne, men for at opfylde. Hvordan kan loven »opfyldes«, skal den ikke bare efterleves?

Her står vi ved noget af det mest fantastiske ved Guds lov. Guds lov er ikke kun en række bud og befalinger, som Gud giver, og vi må overholde. Guds lov er samtidig fuld af løfter, som Gud forpligter sig selv til at overholde og opfylde. Med Jesus skete det, som loven talte om. Med ham opfyldes dens løfter.

Når Jesus taler om lovens opfyldelse, taler han om sine gerninger, ikke vores. Men hans gerninger er netop gerninger, som tilregnes os. Det er dette, vi skal have med, når Jesus siger: "Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget." (v.20). Den retfærdighed, som kommer af vores overholdelse af loven, sniger sig ikke op på siden af datidens skriftkloge og farisæere. Men selv deres lovoverholdelse var ikke nok til en plads i gudsriget. Den retfærdighed, som kommer ved Jesu opfyldelse af loven, er derimod mere end rigeligt til en plads i gudsriget. Og den retfærdighed er vores i kraft af troen på Jesus og hans opfyldelse af loven. Ved ham og hans gerninger sker det, som ikke sker i kraft af vores egne gerninger: Gudsriget åbnes, og vi kan gå ind.

Matt 5,20-26