Tjenestens privilegium

Søndag. Anledningen til, at Jesus fortæller denne lignelse, er, at Peter siger til Jesus: "Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?" Jesus forsikrer Peter, at de tolv apostle har en særlig rolle i Guds frelsesplan og endda skal være med til at dømme Guds folk.

Men ... der er et stort forbehold. Selv apostle kan forkastes. Det skete for Judas, og det var nær ved at ske for Peter. De første til at følge Kristus kan blive så meget de sidste, at det slet ikke bliver. Det ønsker Jesus ikke skal ske, derfor fortæller han lignelsen om arbejderne i vingården og hjælper dermed Peter, de øvrige apostle og os til at se privilegiet i at tjene Gud.

Problemet er, at jo længere tid vi har været i tjeneste hos Gud, og jo mere – menneskeligt set – betydningsfuld vores tjeneste er, desto lettere bliver det for os at tro, at der er en sammenhæng mellem indsats og belønning. At tjene Gud kan være hårdt arbejde. Vi kan ligesom Peter føle, at vi giver afkald på meget for at følge Jesus. Da kommer spørgsmålet: "Hvad får jeg så for det?"

Det, vi glemmer, er alternativet til at tjene Gud. Vingårdsejeren går ud for at leje arbejdere ved daggry og ved den tredje, sjette, niende og sågar ellevte time. Den sidste gang spørger han: "Hvorfor har I stået ledige her hele dagen?" Og de ledige arbejdere svarer: "Fordi ingen har lejet os."

Hvad er alternativet til at tjene Gud? Der er ikke noget. Ingen andre steder kan jeg "tjene til livets opretholdelse". Alternativet er at stå ledig, og når livet er slut, er det forbi. Kun ved at gå i Guds tjeneste kan jeg tjene den livsløn, som skal give mig del i evigt liv.

Matt 20,1-16