Jesus kunne være gået ubemærket ind i byen som en hvilken som helst anden festpilgrim. Men han vælger at engagere mange i sit indtog. Han lader mange tage del i, at han bliver tilbedt og æret.
Når jeg tænker på Jesu lidelse og død for mine synder, kan jeg føle mig så magtesløs. Der er intet, jeg kan gøre, på trods af at det var for mine synder, han led. Ja, det er, som om jeg kun kan gøre det hele værre, for intet kan supplere Jesu død for mine synder. Jeg er en tilskuer.
Og dog. Ligesom Jesus engagerede mange i sit indtog ved at lade dem give ham tilbedelse og ære, sådan ønsker han at engagere os i at tilbede og ære ham. Vi kan ikke bidrage til forsoningen eller betale for bare en lille del af vores synder. Men Jesus ønsker på en anden måde at inddrage os i sin gerning. Han ønsker at vi skal tilbede og ære ham.
Det er snart langfredag. Vi er tilskuere til Jesu lidelser på korset for vores skyld. Hans tjeneste for os var fuld og hel. Intet kan vi føje til det, Jesus har gjort for os. Men vi kan bidrage til, at han bliver tilbedt og æret. Vi kan synge vores tak til ham. Vi har ikke æsler, kapper og palmegrene, men vi har hjem, stemmer og knæ, som vi kan bruge til at give vores frelser den hyldest, han er værdig til at få.