Den, der bliver kristen, begraver ikke sin visdom, styrke eller formue. Men han gør noget andet. I stedet for at være stolt af egne evner, egenskaber og resultater sætter han det alt sammen i Guds tjeneste.
Der findes kloge og ubegavede, rige og fattige, stærke og svage mennesker. Men Gud vil lære os at skelne anderledes. Nemlig mellem dem, der tjener Gud, og dem, der tjener sig selv. Når vi stiller os selv og vores evner og ressourcer til rådighed for Gud, tjener vi ham, som tilgiver al synd og giver os del i sit evige rige. Når vi bruger vores evner og ressourcer på os selv, har vi mulighed for at opbygge formue, anseelse og ære, men en dag vil det forgå. Når vi bruger vores evner og ressourcer for Gud og hans rige, giver Gud os del i sin formue, anseelse og ære, og i sammenligning med denne blegner vores totalt.
Derfor giver det heller ikke mening at være stolt af sin visdom, styrke og rigdom, når man kender Gud. Den, der kender Gud vil i stedet være glad, taknemmelig og stolt over at kende Gud og få lov til at tjene ham.
Jer 9,22-23