Stjernen og skriften

Søndag. Man skulle tro, at Gud er tilhænger af astrologi, siden han lader tre vismænd, tre magikere, have held med at finde frem til Jesus i kraft af deres astrologiske kundskaber. Bibelen lader os endda forstå, at Gud også ved andre store, frelseshistoriske begivenheder vil sætte tegn i stjernerne, f.eks. ved Jesu genkomst. Som kristne tror vi dog ikke på, at det enkelte menneskes skæbne kan aflæses af stjernerne, sådan som astrologien hævder. Bibelen kender også til misbrug af kundskab om stjernerne. Stjernerne kan f.eks. ikke lede mig til frelse. Det advarer Gud babylonierne mod at tro (se Es 47,13). Man mener, at mindst én af vismændene var fra Babylon, hvor astrologi spillede en stor rolle. Stjernerne er heller ikke guddommelige og må derfor ikke tilbedes. Det forbyder Gud sit folk (se 5 Mos 4,19).

Ser vi nærmere på beretningen om vismændene, er stjernen da heller ikke så pålidelig en vejviser for dem. I første omgang fører den dem ikke til Jesus, men til den paranoide kong Herodes. De er næppe klar over, hvilken frygt deres besøg har vakt i Jerusalem. At komme og fortælle Herodes, at hans trone var i fare, var den sikre vej til at tænde en gnist af mord i Herodes' øjne.

Matt 2,1-12